CORONA-test: I denne uge kan borgere uden symptomer blive testet fire steder i Tønder Kommune

 
    På baggrund af den seneste udvikling i COVID-19 smitte har Tønder Kommune lavet en aftale med Region Syddanmark om, at der kommer mobile testenheder til Tønder Kommune i fire dage fra onsdag den 21. oktober 2020 til lørdag den 24. oktober 2020.    
    Det muliggør, at mange borgere i Tønder Kommune fra 5 år, og opefter kan blive testet uden tidsbestilling, hvis man ikke har symptomer på COVID-19. 
“Vi har desværre set, at smittetallene er steget igen i kommunen den seneste uges tid. Derfor er jeg glad for, at vi igen kan få en mobil testenhed til Tønder Kommune. Jeg håber, at rigtig mange borgere vil benytte muligheden for at blive testet”, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen”
Testningen kommer til at foregår følgende steder og tidspunkter:   •    Onsdag den 21. oktober i Klosterhallen, Løgumkloster fra kl. 9.30 til 16.30
•    Torsdag den 22. oktober i Skærbæk Centeret fra kl. 9.30 til 16.30
•    Fredag den 23. oktober i Toftlund Hallerne fra kl. 9.30 til 16.30
•    Lørdag den 24. oktober i Tønder Sport og Fritidscenter fra kl. 9.30 til 16.30    
          Henrik Frandsen glæder sig over, at det igen bliver muligt for Tønders borgere at besøge de mobile testenheder   Der er stor interesse for at blive testet, så vær opmærksom på, at køen “lukkes” på et tidspunkt, og der derved kan være risiko for, at ikke alle i køen kan nå at blive testet inden kl. 16.30. Husk at medbringe sygesikringsbevis og mundbind.
“Jeg vil gerne opfordre til, at man sørger for at holde afstand i køen, og at man følger anvisningerne fra personalet – det er vigtigt, at vi når at få flest mulige borgere testet, når vi nu har de mobile testenheder til rådighed”, fortæller borgmester Henrik Frandsen.    
    For at flest mulige kan blive testet er det derfor vigtigt at være opmærksom på at testpersonalet ikke har tid til at svare på spørgsmål generelt om COVID-19.    Spørgsmål og svar om COVID-19 fra politiet, sundhedsmyndighederne og øvrige myndigheder kan du finde på coronasmitte.dk, Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.
Det er kun borgere der ikke har symptomer på COVID-19, der må møde frem og blive testet i den mobile testenhed. Ved symptomer på COVID-19 bør du altid kontakte læge med henblik på vurdering og eventuelt henvisning til test.   Når man møder frem til test på et af de fire steder – skal man overholde følgende retningslinjer:   1.    Man må ikke have symptomer på COVID-19
2.    Når der er kø kommer man til at vente udendørs – så husk at være klædt på til det.
3.    Kommer man før kl. 9.30 så skal man vente udendørs.
4.    Der skal anvendes mundbind når man kommer og stiller sig ind i køen
5.    Der skal minimum være 1 meters afstand til hinanden i køen
6.    Husk sygesikringsbevis
7.    Følg anvisningerne fra personalet
8.    Stil ikke generelle spørgsmål om COVID-19 til testpersonalet – det tager tid fra andre der venter.   Testningen de forskellige steder er med forbehold. Det betyder, at der vil være risiko for aflysning, hvis der sker et større smitteudbrud andre steder i Regionen.