Aabenraa Kommune har fra fredag 24. april klokken 12.00 åbnet for kontrolleret udendørs besøg på kommunens otte plejehjem. Det sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer. |
Der er fra fredag 24. april klokken 12.00 igen mulighed for at besøge sine nærmeste på Aabenraa Kommunes otte plejehjem samt Special- og Rehabiliteringscenter i Rødekro, så længe besøget foregår udendørs på beboerens egen terrasse og alle retningslinjer og forholdsregler efterfølges. Et udendørs besøg på et af Aabenraa Kommunes otte plejehjem sker efter konkret aftale mellem det enkelte plejehjem og den besøgende. Samtidig skal følgende retningslinjer efterleves: – Besøget foregår udendørs for beboeres nærmeste relation. Besøget foregår på beboerens egen terrasse. Såfremt det ikke er muligt, anvises plads i gårdmiljøet. – Èn besøgende ad gangen – Så få besøgende som muligt. Allerhelst den samme besøgende hver gang. – Besøget aftales direkte med plejehjemmet, som koordinerer hvor og hvornår, besøget finder sted samt følger beboeren udenfor. – Sundhedsmyndighedernes retningslinjer følges: Er du syg eller har symptomer skal du blive hjemme. Hold to meters afstand Ingen fysisk kontakt – Vi er glade for, at vi nu kan give vores beboere på plejehjemmene mulighed for at få besøg. Vi ved, at mange har savnet kontakten til den nærmeste relation, og vi ved, at det både gælder beboere og eventuelle gæster på plejehjemmene, siger Social- og sundhedsdirektør Karen Storgaard Larsen og fortsætter: – Det er vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis følger alle retningslinjer på området. Man skal ikke være nervøs for at besøge sin nærmeste, så længe man selv følger retningslinjerne og aftaler tidspunkt og detaljer med det enkelte plejehjem. |
Be the first to comment on "AABENRAA KOMMUNE: I dag åbner kommunens plejehjem for besøg"