TØNDER: – Det dufter og lyder af festivalstemning

TØNDER: I dag, fredag den 28. august, har butikkerne åbent fra kl. 10.00 – 22.00 – enkelte butikker har andre åbningstider.

Og selv om årets Tønder Festival er blevet aflyst, så sker der alligevel en masse i byen i dag.

– Kom og nyd stemningen, duften og lyden af festival – Tønder Festival Circle.

Der bydes på smagsprøver af Årets Festivalvin samt Årets Festivaløl fra kl. 18.00 – det sker ved Sydbank, Kreditbank og ved Festivalshoppen på gågaden.


Festivalvinen kan købes syd for grænsen i grænsebutikkerne og Festivaløllen kan bl.a købes hos Kvickly Tønder og hos KongChristian. (opdateres)

– Vi er klar med Festivaløllen og har den både på køl og på hylden, lyder det fra Lotte Lützen Jessen fra KongChristian.

Omkring kl. 16.00 er der sækkepibemusik på gågaden ved de kendte Pipes & Drums.

Fra kl. 13.00 – 16.00 er der smagsprøver på Festivalvinen ved Kreditbanken og man kan være heldig og vinde 3 flasker vin og et støttearmbånd.

Musikken på og ved Torvet starter ved middagstid – se programmet på Tønder Handelsstandsforenings Facebook-side.

– Vi er klar med Festivaløllen og har den både på køl og på hylden, lyder det fra Lotte Lützen Jessen fra KongChristian. Foto: Erik Egvad Petersen

Se mere om byen, handelslivet, butikkerne, nyheder og udviklingen på Tønder Handelsstandsforenings Facebook-side og på Tønder Handelsstandsforenings hjemmeside www.tonderhandel.dk