RØDEKRO: Bilisterne kørte pænt i går

Selvom politiets kontrolvogn havde skjult sig godt i en indkørsel, lykkedes det kun at få 4 bilister i fartfælden ud af flere end 500. Utrygge borgere på Nr. Hostrupvej i Rødekro ved Aabenraa, havde via “bestil en betjent” ønsket at politiet kom med fotovognen. Fire bilister blev målt til at køre mere end 50 km/t. Den hurtigste kørte 64 km/t. – Sænk farten og gør borgerne i Rødekro trygge, lyder det fra politiet.