Miljøstyrelsen: Store strandede hvaler skal lades i fred

Arkivfoto: 9-12 meter lang pukkehval strandet i Kolding fjord. Allerede for nuværende er den i forrådnelse og lugter slemt. Men et naturskue er og bliver det. Foto: Erik Egvad Petersenn - www.sydnyt.dk

Miljøstyrelsen præciserer i en revideret udgave af beredskabsplan for havpattedyr, at store strandede hvaler hverken skal aflives eller trækkes ud i havet, men lades i fred.

Hvad skal der ske med en spækhugger, som går på grund i danske farvande eller med døde sæler, som skyller op på stranden? Det er nu præciseret i en opdateret udgave af beredskabsplan for havpattedyr.

Danmark har haft et beredskab for havpattedyrene siden 1997, og formålet er at udstikke retningslinjer for håndtering af døde havpattedyr og sikre indsamling til obduktion, så det bliver muligt at bestemme og overvåge dødsårsagerne. Planen er først og fremmest rettet mod marsvin, gråsæl og spættet sæl.  

Døde sæler og marsvin bliver jævnligt fundet på strandene, mens det er et særsyn, at en større levende hval strander i danske farvande. Ændrede klimaforhold kan imidlertid betyde, at hvalstrandinger bliver mere almindelig i de kommende år, og det skal beredskabsplanen tage højde for.

Ingen hvalredning

Ifølge den nye udgave af beredskabsplanen kan strandede havpattedyr på under fire meter aflives af Naturstyrelsen, hvor det er praktisk, etisk og økonomisk muligt. Strandede dyr, som ikke aflives, skal have lov at være i fred.  De store hvaler over fire meter skal derimod ikke forsøges aflivet og heller ikke forsøges reddet ved at trække dem ud i havet igen.

”Som udgangspunkt er hvalstrandinger en naturlig ting, og vi ved meget lidt om, hvorfor de store hvaler søger ind på lavt vand. Som regel dør de kort efter, de er strandet, og det er vores mening, at de skal have fred til det,” siger Nynne Elmelund Lemming, som er Miljøstyrelsens specialist i havpattedyr.

”Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af mulighederne fra sag til sag, men som hovedregel er det bedst at lade dyrene klare sig selv,” fortsætter hun.

Delte meninger om indblanding

Sidst en stor hval strandede i danske farvande var i 2022, hvor en spækhugger gik på grund i Limfjorden og blev trukket ud på dybere vand. Den strandede senere én gang til og lå strandet i flere uger, før den mod al forventning svømmede ud af Limfjorden ved egen hjælp. Et år senere blev den set igen i god stand og havde altså klaret sig i anden omgang uden menneskelig indblanding.

”Vi ved, at der er delte meninger i befolkningen om, hvordan det er bedst at håndtere hvaler som den strandede spækhugger. Nogle er meget optagede af at redde nødstedte hvaler, men nu fremgår det tydeligt af beredskabsplanen, at man skal afholde sig fra dét,” siger Nynne Elmelund Lemming.

Beredskabet for havpattedyr er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet samt Fjord & Bælt.

Kilde: Miljøstyrelsen