FGU Sønderjylland: Fokus på samarbejde, inddragelse og fremtidens unge

Bestyrelsen ledes af den genvalgte formand Jesper Smaling, repræsentant for Sønderborg Kommune, og suppleres af Direktør for EUC Syd, Dan Zielke, som indtræder som ny næstformand. Pressefoto


FGU Sønderjylland har nu en ny samlet bestyrelse, som overtager ansvaret for institutionens
strategiske retning og videre udvikling.

Bestyrelsen ledes af den genvalgte formand Jesper Smaling, repræsentant for Sønderborg Kommune, og suppleres af Direktør for EUC Syd, Dan Zielke, som indtræder som ny næstformand.


Den nye bestyrelse bygger videre på det solide fundament, der er lagt af den tidligere bestyrelse,
og har samtidig ansvar for at sætte kursen i en periode, hvor FGU-institutionernes rolle er under
forandring.

Det gælder ikke mindst i lyset af det øgede nationale fokus på EPX-modellen og de nye
rammer for ungdomsuddannelserne, som stiller krav til både strategisk retning, lokal forankring og
stærke partnerskaber.


Et fælles lederskab med respekt for det eksisterende fundament


Jesper Smaling, genvalgt formand for bestyrelsen, udtaler:
-FGU Sønderjylland spiller en helt central rolle for unge, der har brug for en anden vej ind i
uddannelse og job. Den nye bestyrelse bygger videre på det stærke fundament, som allerede er
skabt, og vi har et klart ansvar for at sikre ro, retning og udvikling i en tid med store forandringer.
Jeg ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde i bestyrelsen og med Dan som ny næstformand –
og ikke mindst med medarbejderne, som hver dag gør en afgørende forskel for de unge.


Den nye næstformand, Dan Zielke, ser frem til opgaven:
-Det er en stor glæde at træde ind som næstformand i en institution, der gør en reel forskel for
unge i hele Sønderjylland. FGU skal have den opmærksomhed og prioritet, som målgruppen
fortjener – også i en tid, hvor EPX fylder meget i uddannelseslandskabet. Vi står over for en
spændende rejse, og jeg glæder mig til at bidrage til at styrke FGU’s position og udvikling.


Medarbejdere, inddragelse og samarbejde i centrum


Den nye samlede bestyrelse peger på, at FGU Sønderjyllands videre udvikling skal ske i tæt dialog
med dem, der er tættest på hverdagen – ikke mindst medarbejderne i FGU Sønderjylland, hvis
faglighed, engagement og relationer er afgørende for kvaliteten i undervisningen og de unges
trivsel.
Bestyrelsen vil derfor have særligt fokus på medarbejderinddragelse, elevperspektivet, et tæt
kommunalt samarbejde samt stærke partnerskaber med uddannelser og virksomheder.
Dan Zielke uddyber:
– FGU Sønderjylland skal være et sted, hvor unge oplever muligheder, retning og fællesskab. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen med kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner – og at vi lytter til både medarbejdere og elever. Det bliver et centralt fokus i bestyrelsens arbejde fremover.”



FGU Sønderjylland – en vigtig del af den regionale uddannelseskæde


FGU Sønderjylland dækker et stort geografisk område og spiller en væsentlig rolle i at sikre, at alle
unge – uanset baggrund – får mulighed for at udvikle sig, opnå kompetencer og finde deres vej
videre i uddannelse eller job.
Med den nye bestyrelsessammensætning vil institutionen fortsat styrke strategisk retning,
synlighed i kommunerne, sammenhæng til erhvervsuddannelser og arbejdsmarked samt kvalitet
og trivsel i undervisningen.


Fakta om FGU Sønderjylland


FGU Sønderjylland er et tilbud til unge under 25 år, som har brug for en alternativ vej til
uddannelse eller job.
Institutionen arbejder målrettet med faglig, personlig og social udvikling i tæt samarbejde med
kommuner, virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner. FGU Sønderjylland har skoler i
Sønderborg, Rødekro, Tønder og Haderslev.


Bestyrelsen for FGU Sønderjylland – samlet overblik


Jesper Smaling – udpeget af kommunalbestyrelsen i Sønderborg Kommune
Martin Helt Brunsgaard – udpeget af kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommune
Leif Storgaard Pedersen – udpeget af kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune
Lars Rømer Olsen – udpeget af kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune
Dan Zielke – udpeget blandt ungdomsuddannelserne i de fire sønderjyske kommuner
Rene Christensen – udpeget af de fire sønderjyske kommuner som erhvervsrepræsentant
Arno Knöpfil – udpeget af Dansk Industri (DI)
Bjarke Fynsk – udpeget af Dansk Industri (DI)
Karsten Wolgemuth – udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Kim Hauborg – udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Jørgen Olsen – udpeget med stemmeret af medarbejderne i FGU Sønderjylland
Bent Mammen – udpeget uden stemmeret af medarbejderne i FGU Sønderjylland
Elevrådsrepræsentant