Håndspritten skal på igen og igen og igen og …

Husk det nu. Håndsprit og desinfektion virker ikke forebyggende. Lige så snart man har rørt ved noget, så er ”magien” ophævet – og så skal der vaskes eller sprittes igen, hvis man vil være helt sikker på, at der ikke er bakterier eller virus på hænderne.

Vi går ind i de kolde måneder, og der bliver sprittet endnu mere af mange steder, og her skal man huske på, at man gerne må bruge rigeligt af håndsprit og overflade-desinfektion:

”Vi har mødt påstande om håndsprit og overflade-desinfektion, som virker i timevis, men det er kun indtil, man har sat tasken på køkkenbordet eller rørt ved dørhåndtaget, så skal man bruge desinfektionen igen. Det virker med andre ord ikke forebyggende,” siger Charlotta Wallensten, kontorchef i biocider i Miljøstyrelsen.

Efterår og vinter betyder også masser af indendørshygge – og det betyder måske stearinlys på bordet. Her er det meget vigtigt, at du ikke bruger sprays med håndsprit i nærheden af stearinlys, så der opstår farlige situationer.

Her kommer alle de gode råd, som du kan tage med dig:

1. Håndvask er altid nummer 1, men har du ikke adgang til håndvask, så bruger du håndspritten.

2. Du skal altid bruge mere håndsprit og desinfektion, end du tror.

3. Du skal bruge gode tid på at gnide dine hænder ind i håndsprit – mindst 30 sekunder og gerne længere. 30 sekunder er længere end man tror! Det samme gælder, hvis du desinficerer overflader – borde – håndtag – cyklen i fitnesscenteret, m.v. Det skal virke mindst 30 sekunder og nogle gange længere.

4. Hvis dine hænder er synligt snavsede virker håndsprit dårligere, så her er håndvask altid bedre.

Se også mere om håndsprit og overflade-desinfektion her.

Be the first to comment on "Håndspritten skal på igen og igen og igen og …"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*