Finder du døde fugle, så undgå berøring!
Fugleinfluenza er meget smitsom, og for at forebygge smitte til hønsegårde og fjerkræbesætninger skal man være omhyggelig med hygiejnen og vaske sit fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ.
Finder du døde vilde fugle, vil Fødevarestyrelsen gerne have meddelse herom. Du kan benytte app´en “FugleinfluenzaTip” eller kontakte Fødevarestyrelsen.
Nye fund i vildtfugle af fugleinfluenza vil løbende blive offentliggjort på Fødevarestyrelsens fugleinfluenzakort
Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.
Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og opfordrer borgere til at melde fund af døde vildtfugle ind via app’en “FugleinfluenzaTip” eller hjemmesiden.
Trusselsniveauet for højpatogen fugleinfluenza i Danmark vurderes pr. 5. november 2020 til at være højt i forhold til risikoen for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til tamfjerkræ.
Bemærk, at fra den 6. november 2020 skal fjerkræ og andre fugle lukkes inde eller overdækkes for at forhindre kontakt til vilde fugle. Motionsflyvning med duer og rovfugle er tilladt fra den 28. november 2020.