BREAKING: Fugleinfluenza lige syd for grænsen

Det startede i Rusland i sidste uge. Nu er fuglene så kommet til Schleswig-Holstein på deres vandringer og i dag kan rådhuset i Flensborg så melde de første tilfælde af vilde fugle, er dødfundne og smittet med fugleinfluenza.

Det vil derfor med al sandsynlighed ikke vare længe, før de første døde og smittede fugle bliver fundet i Danmark.
Allerede nu skal høns og gæs og andre fuglehold være under tag for at undgå smittefaren.

Det er fuglenes gødning der smitter. De “klatter” oveni den føde de selv æder og derfor er smittefaren meget stor.

Hvis man holder høns, gæs eller ænder, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at man gennemgår sin smittebeskyttelse. Derudover skal man overholde de basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård. Endelig er det en god idé at afskærme eller overdække hønsegården, så vilde fugle ikke kan lande blandt fjerkræet.

Jægere skal være påpasselige med hygiejnen, når de har været på jagt, da de kan slæbe fugleinfluenza med hjem både på fodtøj, udstyr og med fuglevildt.

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du finder en død fugl.

Læs mere om fugleinfluenza.

Læs mere om fundet i Rusland.