Man kan næsten smage duften af forår i dag. Lyset var med til at understrege det. Den første stær har vist sig i haven. De kan bare komme. Redekasserne er parate. Farverne er ligesom skarpere i dag. Bare se de hvide streger på landevejens sorte asfalt. Måske får vi en varm sommer. En af dem med dampende asfalt. Ikke et ord om regnen. Træerne har godt af den. Og vi kan jo egentlig bare tage gummistøvler på. Der ligger stadig en del, der skal skæres og flækkes. Vinteren var ikke lang nok. Nu skal der et par tørre dage til. Udendørsaktiviteterne begynder at tage til.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…
Be the first to comment on "Forårsstemning"