Aabenraa Kommune sælger 22.000 m2 grund i Kliplev

Det franske industrikonglomerat Saint Gobain Distribution Danmark, som ejer Øland A/S, har købt 22.000 m2 grund i Kliplev af Aabenraa Kommune. Handlen glæder begge parter.
Det er den markerede grund, som fra 1. september ejes af Øland A/S 1. september overtager Øland A/S, der er leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter, en erhvervsgrund på 22.000 m2, som de har købt af Aabenraa Kommune.
Virksomheden rykker fra området nord for Kilen ved Aabenraa Havn til nye omgivelser i Kliplev.
– Det glæder mig, at Øland fortsat vil være en aktiv del af Aabenraa Kommunes erhvervsliv, nu hvor de flytter til Kliplev og samtidig beholder arbejdspladserne i kommunen, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, i en pressemeddelse, og fortsætter:
– At Øland vælger at købe en af erhvervsgrundene i Kliplev fortæller desuden, at vi netop i Kliplev har attraktive erhvervsgrunde, som de største virksomheder kan se sig selv i. Derfor er jeg også glad for, at vi fortsat har flere grunde til salg tæt på det øvrige erhvervsliv i området samt motorvejstilkørslen og det kommende biogasanlæg.

Handlen, som blev færdiggjort i løbet af sommerferien, træder i kraft 1. september, og i fremtiden vil Øland A/S altså være at finde i Kliplev.

– Vi er glade for, at vi fortsat kan bo i Aabenraa Kommune. Vi er ved at vokse ud af rammerne nord for Kilen. Området i Kliplev er ideelt for os, da vi allerede samarbejder tæt med FairTrans, som vi i fremtiden bliver naboer med. Nu glæder vi os til, at vores nye rammer står færdige, så vi kan flytte ind, siger Facility Director hos Saint Gobain Distribution Danmark, som er et selskab under Saint Gobain Nordic, som ejer Øland A/S, Thomas Willumsen.

Øland A/S flytter fra området nord for Kilen, som i fremtiden er en del af en byomdannelse i Aabenraa Kommune.

– Byrådet har allerede vedtaget en ny ejerstrategi for havnen, som også involverer området nord for Kilen. Samtidig passer flytningen fint ind i de kommende museumsplaner, vi har i området, siger Thomas Andresen.

Be the first to comment on "Aabenraa Kommune sælger 22.000 m2 grund i Kliplev"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*