Antallet af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er steget med knap 27 pct. fra 2018 til 2019. Der er ikke nogen entydig forklaring på stigningen, men større hændelser som terrorangrebet i Christchurch og årsdagens for Krystalnatten og Rigspolitiets kampagne ”Stop Hadet”, der netop opfordrede til at anmelde hadforbrydelser, har formentlig medvirket til stigningen.

Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 449 sager i 2018 til 569 sager i 2019. Ser man nærmere på tallene, fremgår det, at stigningen primært er at finde i antallet af hadforbrydelser på baggrund af race og religion, mens antallet af hadforbrydelser begået på baggrund af seksuel orientering er stort set uændret i forhold til årene før. 

Stigning kan skyldes flere forhold 

Stigingen i anmeldelsestallet er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er begået knap 27 pct. flere hadforbrydelser end tidligere. Sådan lyder vurderingen fra rigspolitichef, Thorkild Fogde.

“Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvad stigningen skyldes, men vi kan konstatere, at vi så en stigning i kølvandet på den kampagne, der blev lanceret sidst på året i 2019, hvor vi opfordrede til at anmelde det til politiet, hvis man blev udsat for – eller var vidne til – en hadforbrydelse. Vi har før sagt, at det er et område med mørketal, og jeg håber, at stigningen er et udtryk for, at mørketallet er for nedadgående, fordi flere er blevet opmærksomme på, hvad en hadforbrydelse er, og fordi flere anmelder hændelserne til politiet. Men det er klart, at en stigning på knap 27 pct. er bemærkelsesværdig, og noget vi skal tage meget alvorligt. Hadforbrydelser er fortsat et højt prioriteret område for politiet,” forklarer Thorkild Fogde.
 
Justitsminister, Nick Hækkerup, ser også på tallene med stor alvor og er snart klar med en række politiske initiativer, der skal styrke indsatsen mod hadforbrydelser. 
 
“Det er vigtigt, at politiet fortsat arbejder på at blive mere lydhøre over for anmeldelser af hadforbrydelser. Tallene taler et tydeligt sprog. Der kommer flere anmeldelser, og det skal tages alvorligt. Ingen i Danmark skal overfaldes eller overfuses på grund af f.eks. deres religion eller seksualitet. Og det er for mig som justitsminister helt afgørende, at politiet har både de rigtige rammer og den rigtige uddannelse til at tage imod de personer, der har bliver udsat for hadforbrydelser. Derfor har regeringen i de seneste måneder været i dialog med en række centrale aktører på området, og vi vil senere på året komme med en række initiativer vedrørende hadforbrydelser,” siger justitsministeren. 
 

Enkelte hændelser gav mange anmeldelser 

Ifølge Peter Steffensen, som er fungerende vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, kan man også se en stigning i perioden efter terrorangrebet i den New Zealandske by Christchurch, og efter årsdagen for Krystalnatten, hvor bl.a. jødiske gravpladser blev skændet. 

“De relativt mange anmeldelser i forbindelse med terroranslaget i Christchurch og årsdagen for Krystalnatten er med til at trække antallet af anmeldelser op. Hadforbrydelser er – som vi jo kan se på tallene – et område, som politiet fortsat skal have fokus på,” siger Peter Steffensen. 

Vigtigt at kende omfanget

Netop derfor er det ifølge Peter Steffensen også positivt, at det tyder på, at politiets kampagne i 2019 har haft en effekt, og at flere anmeldte hadforbrydelser i kølvandet på den. Fordi netop kendskab til sagerne er første forudsætning for, at politiet kan gøre noget ved det.

“Fordi der er kommet flere anmeldelser, tegner det også et tydeligere billede af, hvordan hadforbrydelser fordeler sig på tværs at motivkategorier og kriminalitetstyper. F.eks. kan vi se en tendens til, at voldelige hadforbrydelser er mest udbredt i sager med baggrund i seksuel orientering, mens en stor andel af de religiøst motiverede sager sker online. Vi kan se, at der bliver begået flere og flere hadforbrydelser online. Det er vigtig og brugbar viden. Når vi skal efterforske og styrke forebyggelsen, er det vigtigt, at vi kender omfanget, og ved, hvor forbrydelserne finder sted,” siger han og fortsætter:

“Det er ikke sikkert, at vi altid kan finde gerningspersonen i den enkelte sag, men jo flere anmeldelser, vi får, jo bedre indtryk kan vi få af, om der f.eks. sker mange hadforbrydelser i et særligt område eller i særlige miljøer, og så kan vi tilpasse vores forebyggende indsats og patruljering derefter.” 

Fakta om hadforbrydelser

Der er i 2019 (på tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst 143 sigtelser i 120 sager mod i alt 117 personer. I 2018 blev der til sammenligning rejst sigtelse i 84 sager mod 101 personer. 
 
Den mest udbredte motivkategori i 2019 var ligesom året før racistisk motiverede sager med 312 registrerede sager efterfulgt af religiøst motiverede hadforbrydelser med 180 registrerede sager, som også er det område, hvor der ses den største stigning i forhold til året før. Antallet af seksuelt orienterede hadforbrydelser ligger på 76 registrerede sager.

Læs Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser 2019.