Der var tale om en soloulykke. To mindreårige børn, der var i bilen, er indlagt, og deres tilstand betegnes som kritisk. Bilens kvindelige fører er også indlagt, men hendes tilstand betegnes som stabil.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 08.42 anmeldelse om en trafikulykke i krydset Skeldevej/Bønnelandsvej/Illervej i Broager i Sønderborg Kommune.
Der var tale om en sololykke, hvor en personbil var kørt i grøften.
Bilens kvindelige fører er blevet indlagt på Kolding Sygehus, mens to mindreårige børn, der også var i køretøjet, er blevet indlagt på Aabenraa Sygehus.
Kvindens tilstand er stabil, mens de to børns tilstand betegnes som kritisk.
Der har været en bilinspektør på skadestedet, og køretøjet er efterfølgende fjernet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen om hændelsen.
