Tyskland: Bornholmere og københavnere får 14 dages karantæne ved indrejse

TYSKLAND: Hvis du indrejser fra Region Hovedstaden eller Bornholm, skal du være opmærksom på, at de tyske myndigheder i dag kl. 19.00 har indført krav om 14 dages karantæne.

Alle rejsende (både turist- og erhvervsrejsende) kan dog indtil 1. oktober 2020 undtages fra karantænekravet ved at fremvise en negativ COVID-19 test ved indrejse, maks. 48 timer gammel.

Ved ankomst til Tyskland skal indrejsende fra Region Hovedstaden og Bornholm udfylde en public health passenger locator form/Aussteigekarten med oplysninger om bopæl i Danmark, opholdsadresse i Tyskland, medrejsende mv. Formularen udleveres ved ankomst med fly, færge, tog eller bus. Rejser du i bil, skal du straks efter ankomst tage kontakt til de lokale sundhedsmyndigheder. Rejser du med fly og har du ikke mulighed for at tage en test inden afrejse, kan du indtil 1. oktober 2020 tage en COVID-19 test ved ankomst til lufthavnen i Tyskland og gå i karantæne, indtil du er testet negativ. Det tager normalt mellem 36 til 48 timer at modtage testsvar.

Den danske ambassade i Berlin har de seneste oplysninger om lokale restriktioner i Tyskland: https://tyskland.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19-tyskland/ Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. De nye tyske krav om test og karantæne for indrejsende fra Region Hovedstaden medfører ikke ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyskland, som fortsat er gul – vær ekstra forsigtig. Læs rejsevejledningen for Tyskland her: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/tyskland/

Be the first to comment on "Tyskland: Bornholmere og københavnere får 14 dages karantæne ved indrejse"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*