Tre dages totalforsvarsmesse i Fredericia – få et kig på Forsvarets opgaver

Action24 er en fælles fejring af Danmarks medlemskab af NATO i 75 år i tæt samarbejde med Forsvaret,  Hjemmeværnet, Beredskabet, Politiet samt forsvars- og rumindustrien.

– Derfor inviterer vi den danske befolkning til den første og største totalforsvarsmesse i 25 år i perioden 19. – 21. april 2024.

Forsvaret bakker op om Action24, bidrager og deltager, så der bliver rig mulighed for at se, høre og lære mere om Forsvarets materiel, personel, karrieremuligheder og opgaver.

Der kommer flådefartøjer i havnen, fly i luften og ved hallen ”Messe C” kan du opleve masser af spændende bidrag fra alle dele af Forsvaret og få svar på dine spørgsmål, stillet din nysgerrighed eller tage familien eller vennerne med og fortælle om dengang, du var i Forsvaret.

– Forsvaret ser frem til de tre dages totalforsvarsmesse i Fredericia. Action24 er en oplagt mulighed for at give befolkningen et indblik i, hvad Forsvaret er og hvilke opgaver, vi løfter for Danmark – i Rigsfællesskabet og i resten af verden i samarbejde med vores allierede, siger forsvarschef Flemming Lentfer.

For yderligere information omkring Action24 – billetkøb mm. – se mere her www.folkogsikkerhed.dk/action24

Kilde: Forsvaret