Tønder Grundskole: Eleverne er i gang med stor royal lagkage 

- Det er både spændende og interessant at arbejde, pynte og farvelægge med lagkagen, lyder det fra Sofie, Dicte og Josephine fra Tønder Grundskoles 5. c, der var i gang torsdag formiddag med at farvelægge lagkagen. 

Alle flag er sat, når Sønderjysk Kagefestival 2024 løber af stabelen lørdag den 20. april i Tønder.

Det er kagernes festdag i det sønderjyske, og ikke mindst, en hyldest til det ikoniske sønderjyske kaffebord. 

På Grundskolen er 5. årgang godt i gang

Tønder Grundskole er også en del af Sønderjysk Kagefestival i år idet de laver en stor præsentations-lagkage, der skal være med til at gøre opmærksom på kagefestivalen. 

– Det er elever fra 5. årgang, der er i gang med at lave en stor lagkage, en såkaldt “papkasse-lagkage”, fortæller lærer i billedkunstfaget, Heinz Erhardsen. 

Og selvom lagkagen endnu ikke har fået den færdige form, er den allerede et pragtstykke at kigge på, og den flotteste budbringer for den sønderjyske kagekunst. Og vil da givetvis være med til at inspirere deltagerne i lagkagedysten, der finder sted i forbindelse med kagefestivalen.  

– Det er både spændende og interessant at arbejde, pynte og farvelægge med lagkagen, lyder det fra Sofie, Dicte og Josephine fra Tønder Grundskoles 5. c, der var i gang torsdag formiddag med at farvelægge lagkagen. 

Selve det royale på lagkagen er foreløbig en lille hemmelighed, og bliver først afsløret ved ferniseringen af lagkagen, der bliver opstillet i forhallen hos Kvickly Tønder, og vil være med til at fortælle om den lokale kagefest. 

Tønder Grundskole er også en del af Sønderjysk Kagefestival i år idet de laver en stor præsentations-lagkage, der skal være med til at gøre opmærksom på kagefestivalen. 

Se mere om Sønderjysk Kagefestival klik her.