Tønder: TM Tønder Håndbold mod Rækker Mølle i dag – kampstart kl. 15.00 i Tønderhal 2

– TM Tønder ligger to pladser og ni point foran Rækker Mølle og med den selvtillid og den tro vi har på vores egen taktik, samt evne til at følge taktikken til punkt og prikke, så er der gode chancer for at vi kan sætte yderligere to point på kontoen. Det kræver naturligvis at vi endnu engang rammer vores topniveau, rammer modstanderne på deres ømme punkter, står godt bagude og får dem løbet i stykker. Lykkes vi med det, så får vi en kamp på vores præmisser og så ligner det endnu en sejr til vores drenge.

– Vi trykker tommelen for endnu en godt besøgt Tønderhal 2, der kan sætte fut i drengene og måske skræmme modstanderne en smule, eller i hvert fald hjælpe drengene op af de små huller man ikke kan undgå at havne i, over 60 minutter. Vi har i særklasse det bedste publikum i rækken og det skulle Rækker Mølle gerne få at mærke i dag søndag den 30. marts 2025 klokken 15.00.