Sydbank Park i Haderslev: Sønderjyske Fodbold spiller mod Silkeborg i dag kl. 14.00

– Der er masser af gode grunde til at komme på Sydbank Park, når vi søndag den 30. marts 2025 14.00 tager imod Silkeborg IF – vi har fremhævet 5️⃣ af dem her 👇

💥 Grundspillet er slut. Nu gælder det 10 nervepirrende slutspilskampe, hvor vi sammen skal sikre overlevelse i 3F Superligaen. Det bliver spænding i højeste potens, og den slags skal opleves på stadion.

🩵 Vi jagter den forløsende sejr, der skal kickstarte foråret. Vi røg desværre under stregen i den seneste runde, men med sønderjysk sammenhold og hårdt arbejde kæmper vi os tilbage.

🎇 Vi har i de seneste hjemmekampe eksperimenteret med et fyrværkerishow i forbindelse med vores indløb – og nu kommer en god nyhed: Det fortsætter! Også i forårets sidste fem hjemmekampe sætter vi fut i indløbet, så vi sammen kæmper i røg og damp for Sønderjyske Fodbold.

🧣 Vi skal have halstørklæderne i vejret, når spillerne løber på banen, og hvis du ikke har sikret et, er det nu, du skal slå til. Søndag er det sidste chance for at købe et SJF-halstørklæde til en særpris af blot 50 kroner, så kom på Sydbank Park og i fanshoppen og bliv klædt på til kamp.

🎉 Vi varmer op i 3F Fanzonen fra klokken 12.30, og klokken 12.45 går det løs med bingo, hvor du gratis spiller med om flotte præmier fra Sønderjyske Fodbold. Du kan blandt andet vinde en fodboldtrøje, VIP-billetter og gavekort. Kom og dyrk fællesskabet – og se, om du er blandt de heldige.

🎟️ Hent billet på sjfodbold.dk, hvor du også kan købe et sæsonkort til de fem slutspilskampe fra blot 150 kroner 📲