TM Tønder Håndbold: Hentede 4 point i løbet af en uge

Arkivfoto: TM Tønder har ansat ny træner. Foto: Torben Sjøhart Lund

Kampprogrammet har været lidt tæt for TM Tønder Håndbold, der har spillet lørdag – tirsdag – søndag, og det startede en lille smule skidt, men nu har holdet spillet sig over nedrykningsstregerne.

Lørdag var rækkens mest formstærke hold, nordfynske Otterup HK på besøg i Tønderhallerne. Otterup første halvleg, med helt op til 5 mål, inden TMT fik hentet lidt ind til pausestillingen 11-13. Det fik TM Tønder vendt efter pausen og var flere gange foran med to mål, bl.a. 22-20 efter 50 minutter. De formstærke fynboer sluttede dog bedst af og vandt 24-26.

Så kom HEI fra Skæring forbi et presset TMT hold, der ikke kunne bruge andet end en sejr. Det blev en kamp med masser af fejl fra begge hold, men de sidste 11 minutter af 1.halvleg gik gæsterne fra 9-9 til 12-16 føring. Den fring holdt HEI indtil 8 minutter før tid, hvor stillingen var 20-24. De næste 6 minutter scorede TM Tønder dog fire gange i træk og så var der lagt op til drama, og dramatisk blev det. Med 20 sekunder tilbage havde HEI timeout ved stillingen 25-25. Kristoffer Vestergaard snuppede dog bolden og sendte Jesper Redlefsen afsted og han scorede sikkert og TMT vandt.

Med stor tro på egne evner gik turen så til Odder til en ny finale. TM Tønder skulle lige indstille sig på Odders alternative forsvar og modsvaret blev syv mod seks. På den måde blev 9-7 tio Odder vendt til pausestillingen 13-16 til TMT. Efter pausen kørte TMT en sikker sejr hjem på 28-33 efter at have været foran med otte mål et par gange.

TM Tønders næste opgave finder sted i morgen tirsdag, hvor de skal en tur til Nibe og spille pokalkamp mod det lokale 3.divisionshold, inden den står på friweekend. Næste kamp i divisionen er den 26.marts mod Skovbakken.

Kampreferat: Kim Møller