Private handler oftere med hinanden på nettet, men den øgede aktivitet har også trukket flere falske annoncer og købere med sig. Et nyt eksperiment fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at små justeringer på handelsplatformene kan nedbringe svindlen.

”Er varen stadig til salg?”

Sådan lyder første besked fra en mulig køber typisk, hvis du har sat dit gamle spisebord til salg på Den Blå Avis, Det kan dog være svært at vide, om køberen er oprigtig interesseret eller ude på at svindle dig.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med Den Blå Avis og Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK) gennemført et eksperiment, der undersøger, om man med enkle virkemidler kan opnå, 1) at flere brugere bliver MitID-validerede, 2) at kendskabet til nye svindelmetoder øges, samt 3) at kontakten mellem købere og ikke-validerede sælgere reduceres. Alt sammen med det formål at nedbringe risikoen for, at brugere udsættes for svindel.

Eksperimentet viser, at selv små justeringer i platformenes kommunikation til brugerne kan bidrage til at gøre nethandel mere sikkert.

Nudging kan være en del af løsningen. Vores eksperiment viser, at forholdsvis små justeringer på Den Blå Avis’ online platform kan have ganske stor effekt i forhold til at nedbringe risikoen for svindel ved private handler, siger souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerpolitiske center, Andreas Maaløe Jespersen.

Og der er god grund til at gøre en indsats for at nedbringe svindlen. Sager om svindel relateret til samhandel mellem private udgjorde næsten 40 procent af alle de politianmeldelser, som NCIK modtog i 2022. I alt modtog politiet 12.155 sager herom i 2023. Den Blå Avis har samtidig oplevet en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra brugere, der er blevet svindlet samt en stigning i antallet af profiler, der lukkes automatisk på grund af mistanke om svindel.

Citat

Eksperimentet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført i samarbejde med Den Blå Avis og NCIK, består af tre forsøg. Ét hvor push-beskeder på brugernes skærme tilskyndede dem til at blive MitID-validerede, ét hvor sælgers manglende MitID-validering blev fremhævet på brugernes profiler og ét med push-beskeder, der skulle øge brugernes kendskab til nye typer af svindel.

I forhold til at få flere til at validere sig med MitID, så reagerede brugerne mærkbart på alle push-beskeder. Det var dog ikke ligegyldigt, hvad beskederne indeholdt. Beskeden som var målrettet brugerens motivation til at undgå tab, havde den klart største effekt, siger Andreas Maaløe Jespersen. 

Eksperimentet er gennemført som et felteksperiment, hvilket betyder, at det er udført i realtid, i den virkelige verden og på faktiske brugere af Den Blå Avis’ onlineplatform.

Gode råd

Muligheden for MitID-validering på online platforme giver fordele til både købere og sælgere:

• Hvis du selv lader dig MitID-validere er der større sandsynlighed for, at andre brugere af platformen har tillid til din annonce og derfor er villige til at handle med dig.
• Hvis du er bekymret eller i tvivl om, at den person, du ønsker at købe en vare fra, er pålidelig, så kig altid efter, om sælgeren er valideret med MitID.

Eksperimentet

Forsøg 1: Tilskynde til MitID-validering

Brugerne modtog en ud af tre forskellige push-beskeder med det formål at få flere til at validere sig med MitID. Alle tre beskeder var designet med et adfærdsvidenskabeligt udgangspunkt. 

• Teorien tilsiger, at vi gør som de andre:
  
  ”Bliv en del af et mere sikkert DBA! Tillykke med din DBA-annonce. Du er dog en af de få brugere, der ikke er MitID-valideret. Tryk HER og bliv det.”
  
  Resultat: 4,3 procent af brugerne registrerede sig efter at have set beskeden.
• Teorien tilsiger, at vores motivation for at undgå tab er større end motivationen for at opnå en gevinst.
  
  ”Hov, din konto er ikke valideret! Annoncer fra ikke MitID-validerede brugere får kun halvt så mange henvendelser. Tryk HER og bliv det.
  
  Resultat: 9,8 procent af brugerne registrerede sig efter at have set beskeden. 
• Teorien tilsiger, at vi går op i, hvordan andre opfatter vores valg:
  
  ”MitID giver en mere sikker handel! Tillykke med din DBA-annonce. Bemærk, at vi gør DBA’s brugere opmærksomme på, at du har fravalgt MitID-validering. Tryk HER og bliv det”
  
  Resultat: 4,0 procent af brugerne registrerede sig efter at have set beskeden.

I kontrolgruppen, der ikke fik nogen besked, var der 1,5 procent, som validerede sig med MitID.

Forsøg 2: Undgå købere tager kontakt til ikke-validerede sælgere

Annoncer fra Den Blå Avis’ brugere uden MitID-validering blev markeret med et udråbstegn og teksten ”brugeren er ikke valideret”. 

Resultat: Forsøget havde ingen effekt. Andelen af chats mellem brugere, der var MitID-validerede, forblev uændret.

Forsøg 3: Øge kendskabet til nye typer af svindel

Brugerne modtog tre forskellige push-beskeder med det formål at få dem til at klikke sig ind på en hjemmeside med gode råd til sikker handel:

• ”Et godt råd fra DBA og politiet! Vi oplever i øjeblikket svindel med bl.a. falske betalingssider. Følg disse simple råd og undgå at blive snydt. 
• ”OBS: Ny form for svindel! Flere brugere bliver i øjeblikket kontaktet af svindlere. Bliv klogere på, hvordan du spotter en svindel her.” 
• ”Vær kritisk, når du bliver kontaktet! Flere brugere bliver i øjeblikket snydt af falske købere. Læs her, hvordan du undgår at blive snydt.”

Resultat: Beskeden ”OBS: Ny form for svindel!…” fik 25 procent af de brugere, der benyttede iOS styresystem, til at klikke sig videre til de gode råd, mens de to andre beskeder fik omkring 17 procent videre til hjemmesiden.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen