Rig på tur – et godt slogan

TØNDER: Grænselandets arkitektur – Prægtig lille fotobog – og så er den gratis

Hvorfor skulle man besøge Tønder og Tøndermarsken? Det skal man fordi Tønder er Danmarks Hyggeligste Handelsby – med fantastiske shoppingmuligheder på gågaden og et Cafè-liv, der oser at lækker atmosfære.

Og så er handelslivet i Tønder aktiv med mange events og arrangementer året igennem. Der sker altid noget i Tønder.

Og så er der altså også de prægtige huse og bygninger.

Det er temaet i en fotobog, der har overskriften Grænselandets arkitektur – fotofortællinger fra Højer, Møgeltønder og Tønder.

Og det er ikke kun overskriften, der harmonerer ganske udmærket sammen med kommunens slogan: Rig på tur.

Det er Realdania, der har udgivet denne lille flotte sag med fotos af Ulrik Pedersen fra Tøndermarsk Initiativet:

“Grænselandet mellem Danmark og Tyskland har gennem tiden været arena for både kulturmøder og kulturkampe, og her i kanten af landet på kanten til vandet finder man en enestående kulturarv med stor betydning for den lokale identitet.

I år fejrer vi 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Det er en god anledning til at stoppe op og betragte, hvordan historien afspejler sig i arkitekturen, og hvordan arkitekturen afspejler sig i identiteten. For vores bygninger og kulturarv er en del af historien, som vi alle kan mærke og træde ind i. Det gør historiske bygninger interessante – ikke bare som vidnesbyrd om en tid, der var engang – men fordi de betyder noget for et sted og for måden, vi hører til, den dag i dag.”

Den lille prægtige fotobog er gratis og kan fås bl.a hos Turistkontoret i Tønder, Først til mølle-princippet. Man kan dog hente den her på nettet: https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/graenselandets-arkitektur

Se mere om byen, handelslivet, butikkerne, nyheder og udviklingen her på Facebook og på Tønder Handelsstandsforenings hjemmeside www.tonderhandel.dk

Be the first to comment on "Rig på tur – et godt slogan"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*