En ny ret til tidlig pension vil i 2022 give 38.000 mennesker med et langt og ofte hårdt fysisk arbejdsliv ret til at trække sig op til tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Retten til tidlig pension handler først og fremmest om at skabe et mere retfærdigt pensionssystem.

Regeringen støtter velfærdsaftalen og princippet om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er derfor, vi fortsat har råd til et stærkt og solidt velfærdssamfund. Men vores pensionssystem indeholder skævheder, efter efterlønnen er blevet forringet.

Knap hver tredje ufaglærte og faglærte mellem 55 og 64 år oplever, at de er begrænset i deres arbejde på grund af smerter, og de lever i gennemsnit kortere tid end andre. Derfor skal der indføres en ny ret til tidlig pension, så dem, der er begyndt tidligst på arbejdsmarkedet og ofte har haft hårde fysiske job, kan trække sig værdigt tilbage, inden de bliver helt nedslidte. Præcist som Socialdemokratiet lovede op til folketingsvalget.

Regeringen lægger en model frem, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Dermed skal man ikke visiteres eller vurderes til ordningen. Retten til tidlig pension baserer sig på antal år på arbejdsmarkedet frem til, at man fylder 61 år. Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen.

Der er tale om en ret, der giver 13.550 kroner om måneden i tidlig pension før skat. Det beløb nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at ydelsen sættes ned. Derudover får man mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat) uden nedsættelse.

Med modellen forventes 38.000 personer at opnå ret til tidlig pension i 2022. Langt de fleste er ufaglærte og faglærte. Det skønnes, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af dem vil 6.000 personer komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster. På længere sigt, når langt færre har mulighed for at gå på efterløn, ventes syv ud af ti at komme fra beskæftigelse.

Ret til tidlig pension skønnes at koste ca. tre milliarder kroner årligt og er fuldt finansieret. På grund af corona-krisens betydning for dansk økonomi, lægger regeringen op til, at udgifterne til tidlig pension de første år finansieres ved at trække på det økonomiske råderum. Fra 2023 foreslår regeringen, at udgifterne finansieres bl.a. gennem tilbagerulning af skattelettelser fra Forårspakke 2.0 for de allerhøjeste indkomster, samt et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.