REMA 1000 kårer i denne tid de bedste butikker i Danmark. Der kåres indledningsvist en vinder i hver region og til sidst hædres den bedste REMA 1000 i hele landet.
REMA 1000 i Tønder med købmand Thomas Jordt i spidsen er netop blevet udnævnt som den bedste REMA 1000 i regionen.
Discountkæden REMA 1000 er en værdibaseret virksomhed, hvor alle arbejder med udgangspunkt i otte værdier. En af værdierne handler om, at der skal motiveres til vinderkultur, og netop det kommer til udtryk i denne tid, hvor dette års regionsvindere samt årets butik i hele Danmark bliver kåret. REMA 1000 i Tønder løb med sejren som den bedste i sin region og kunne derfor fortjent modtage den eftertragtede pris. Regionsvinderne udnævnes på baggrund af butikkens resultater, og regionschef i REMA 1000, Morten Bruhn, fortæller her, hvad der blandt andet ligger til grund for at REMA 1000 Tønder har vundet:
”Med en enestående præstation er Thomas Jordt og hele hans hold af dygtige medarbejdere valgt til regionens bedste butik i 2020. Stemningen i butikken er fantastisk både blandt kunder og medarbejdere. Der er altid varer på hylderne, og kunderne møder hver dag en butik med sjæl og omsorg,” siger Morten Bruhn og fortsætter de rosende ord om især købmand Thomas Jordt:
”Thomas er en virkelig dygtig købmand med stærk vilje, ydmyghed og omstillingsparathed. Han er holdspiller og ønsker altid det bedste for fællesskabet samtidig med at han er en dygtig leder, som forstår at involvere medarbejderne i butikken, så de hver især vokser og så de sammen når butikkens mål,” siger han.
Købmand Thomas Jordt er meget glad for prisen, og han takker både medarbejdere og kunder for opbakningen:
”Jeg er bare helt vildt stolt, glad og taknemmelig for at hele min personalegruppe hver dag arbejder hårdt og dedikeret, så vi sammen har mulighed for at opleve det her. Det er virkelig stort. Der skal også lyde en kæmpestor tak til alle vores fantastiske kunder for deres opbakning og deres engagement i butikken,” siger Thomas Jordt.
Be the first to comment on "REMA 1000 i Tønder er regionens bedste butik"