Rapport: Skarvebestanden stresses af havørnene i Danmark – de æder 24 tons fisk – om dagen

Skarven lever af fisk. Og den æder alt lige fra ål, fladfisk, skaller, aborrer og eks. ørreder. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Problemerne for erhvervsfiskerne med skarven i de indre fjorde startede for mere end 15 år siden. Skarven gik i fiskernes bundgarn og åd løs og ødelagde rigtig mange fisk.

Det gør de fortsat.

En fisk som ålekvabben er nærmest helt forsvundet pga. skarvens jagt efter føde.

I dag mærkerne lystfiskerne den også. Åer og søer er blevet nye jagtområder.

I en lille å som eks. Mølleåen i Aabenraa er der konstateret skarv helt oppe ved Nymølle. Åen er kun lidt over en meter bred her.

Et kig på havnen eller fjorden ved eks. Skarrev ved Aabenraa viser med al tydelighed at skarven har overtaget her. De varmer “mave” hver formiddag på pælene i stort antal. En stor ynglekoloni i Agsø, der ligger sydligt for fjorden er med til at forøge bestanden hvert år.

Havørnen er den eneste naturlige fjende

Kigger man på de meget små tilladelser til regulering (skarven har ingen jagttid – regulering er nedskydning i visse områder hvor skarven gør erhvervsmæssig skade), der udstedes af myndighederne, er det ikke rigtig noget der giver de helt store indhug rent antalsmæssigt. Og den effekt som skud har på skarven er ret lille. Der går ifølge jægerne højst et par dage og nye skarver har indtaget samme areal.

Tilsyneladende er det store antal havørne i Danmark dog ved at stresse skarven en smule.

Det er nemlig ikke længere unormalt at se en havørn i Danmark. Ude ved Vadehavet – eks. Ballum Sluse kan man næsten dagligt se 5-10 havørne og det samme gælder de fleste større søer.

Rapport: Danmarks ynglebestand af skarver i 2021 af Jacob Sterup & Thomas Bregnballe

Ved den årlige optælling af ynglende skarver i Danmark i 2021 blev der registreret 31.032 par. Dette svarer til en tilbagegang på 4,6 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par. I to regioner var der større ændringer i antallet af ynglende skarver fra 2020 til 2021. Der var således en tilbagegang i det nordlige Kattegat på ca. 700 reder (18 %) og på ca.
1.200 reder (13,5 %) i Smålandsfarvandet. I de øvrige regioner var der kun mindre ændringer. Efter en stor stigning i antallet af skarvkolonier i 2020, faldt antallet i 2021 med 8 kolonier fra 91 til 83. Der blev i 2021 fundet 4 nye kolonier, mens 12 ynglelokaliteter blev forladt.

Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø med 2.428 reder, mens yderligere syv kolonier var på over 1.000 reder. Den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne. I nogle af kolonierne resulterer havørnenes optræden i nedsat ynglesucces og forsinkelse i forårets ynglestart for skarverne. Forvaltende tiltag (regulering) blev i 2021 foretaget i 18 kolonier og omfattede i alt 3.999 skarvreder, svarende til ca. 12,9 % af bestanden. I 11 af kolonierne foretog Naturstyrelsen reguleringen, mens den blev udført af private lodsejere i 6 kolonier. Reguleringstiltagene omfattede primært oliering af æg samt fjernelse af reder.

Se hele rapporten her: Danmarks ynglebestand af skarver i 2021 (au.dk)

Skarven lever af fisk. Og den æder alt lige fra ål, fladfisk, skaller, aborrer og eks. regnbueørreder. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

De æder ca. 24 tons fisk om dagen i Danmark

Der er afvigelser i oplysningerne om hvor meget fisk skarven æder hver dag. Ingen tvivl om at i yngelperioden, dvs. ca. 2 måneder om året, æder de omkring 4 gange så meget som resten af året.

Hvis vi tager et vægtet gennemsnit på 400 gram fisk om dagen pr. skarv så bliver det for en bestand på ca. 60.000 eksemplarer 24 tons fisk om dagen. Her er yngelperiode IKKE medregnet.

Det bliver til i alt 8.760 tons fisk om året som minimum.