Ny trælasthandel på vej til Rødekro

Arkivfoto - Det er trælastkæden Stark, der er på vej til at etablere sig i Rødekro. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Den nye trælastkæde Stark er faktisk allerede åbnet i lokalerne på Skånevej 5-7 i Rødekro. I hvertfald når det gælder selve salgsafdelingen. Selve trælastudstillingen og lager er ved at blive opført. Kæden oplyser, at de er leverandør til entreprenører og professionelle håndværkere. Stark ligger også i Sønderborg.

Stark oplyser, at de er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med forretninger i hele Danmark og i Grønland. Kæden har ca. 2.500 medarbejdere fordelt på flere end 80 forretninger over hele landet. I Nordeuropa er der 11.700 medarbejdere, der arbejder i 485 afdelinger i Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Østrig.

Teksten fortsætter under annoncen

Rødekro lokker med motorvejen

Rundkørslen og området omkring den, er nok det bedste lokkemiddel når det gælder de store spillere indenfor både eks. trælast og byggemarked.

I Rødekro finder man eks. både Davidsen, Stark, Harald Nyborg, Profile A/S, THansen, Biltema, Delpin og andre. Nogle af dem satser både på private og erhvervslivet og andre igen udelukkende på enten private eller erhvervslivet.

Selve salgskontoret er i gang i dag, der arbejdes stadig på trælastdelen og lager hos Stark i Rødekro. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk