Kloster Mærken tilbage til byen igen: Afholdes 9. – 10. og 11. august 2024

Torvedag og Englændertræf i Løgumkloster. Og næste år kommer Kloster Mærken også helt op i byen. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Vi har foretaget en omhyggelig evaluering af kræmmerpladsernes nuværende struktur og har besluttet at gennemføre en omstrukturering for at optimere Kloster Mærken.

Det er blevet besluttet at samle alle kræmmeraktiviteter i byens gader, en ændring som vi tror vil gavne både kræmmere, aktører og ikke mindste alle vores trofaste besøgende ved at skabe en mere samlet og levende atmosfære, og muligheden for at gå den klassiske runde rundt i byen, lyder det fra bestyrelsen i Kloster Mærken i dag på Facebook.

Kilde: Facebook