Ny bred aftale baner vejen for fangst af mindst 34 millioner tons CO2. Aftalen skaber større sikkerhed for fuld fangst og lagring af CO2 allerede fra 2029 – og fjerner samtidig forhindringer og skaber klarhed om etablering af både rør og transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre.
Der er ingen vej uden om CO2-fangst og lagring (CCS), når vi skal nå både danske og europæiske klimamål.
Derfor er regeringen og partierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet blevet enige om at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark, så de barrierer, der lige nu forhindrer de nødvendige investeringer i både fangst, transport og lagring af CO2, fjernes, så tempoet på og omfanget af CO2-fangst og lagring kan sættes op.
”Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark. Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030. Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark. På den måde øger vi sikkerheden for, at CCS hiver de nødvendige reduktioner hjem. Det er klimahandling,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Samlingen af midlerne fra CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen forventes i alt at give en reduktion på mindst 34 millioner tons CO2 over den 15-årige periode. I alt vil udbuddenes økonomiske størrelse være cirka 26,8 milliarder kroner fordelt på to udbudsrunder, der løber i 15 år frem for 20. Det betyder, at der fremrykkes CO2-reduktioner efter 2030.
Udbuddenes størrelser giver også flere aktører mulighed for at byde, hvilket øger sikkerheden for, at CCS kan bidrage med sin andel til klimamålene. Det samme gør udbudskravet om fuld fangst fra første januar 2029 i stedet for 2030.
Aftalen sætter også gang i arbejdet med Danmarks første hovedlov om transport af CO2. Loven skal sikre både tydelige og ensartede regler for transport af CO2 via rør, uanset om det skal lagres eller anvendes til f.eks. PtX, og samtidig gøre det muligt for både statslige og private markedsaktører at eje og drive rør til CO2-transport.
Aftalepartierne er enige om at fortsætte modellen med 20 procent statsligt medejerskab gennem Nordsøfonden i de fremtidige lagringslicenser. Modellen sikrer, at danskerne også får del i gevinsten ved at stille undergrunden til rådighed til lagring af CO2.
Udspillet vil også bidrage til at hjælpe langsigtet anvendelse af CO₂ (CCU) på vej, da fangst- og transportinfrastrukturen på mange punkter er den samme for CCU. Samtidig gives der i udbuddene en vis fleksibilitet for udtrædelsesmuligheder efter 2030, der vil gøre det muligt at træde ud af kontrakten, hvis kontraktindehaver f.eks. ser en bedre forretning i at sælge CO2 til anvendelsesformål.
Aftalekredsen udtaler:
”I dag starter vi et nyt stykke dansk klimahistorie. Fangst og lagring af CO2 er nemlig helt afgørende for, at vi kan nå vores klimamål og på sigt blive klimapositive. I Socialdemokratiet er vi meget glade for, at vi nu drejer på håndtaget. Så i stedet for at slippe CO2 ud i atmosfæren vil vi fremover fange og lagre den i den danske undergrund,” siger Lea Wermelin, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.
”CO2-fangst og lagring bliver afgørende for at nå vores klimamål. Nu skaber vi klare rammevilkår, så der sikres gode muligheder for at få den spirende danske CCS-industri op i skala og ned i pris, og mere sikkerhed for at vi når reduktionerne. CCS hverken kan og skal ikke stå alene. Vi skal som hovedfokus fortsat omstille os til vedvarende energi, grønne teknologier og nye produktionsformer, men for nogle sektorer vil CCS være en nødvendig teknologi,” siger Linea Søgaard-Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre.
”Med aftalen i dag skaber vi rammerne for, at CO2-fangst- og lagring kan komme op i fuldskala i Danmark. Mindst 34 millioner tons CO2 skal over de kommende årtier fanges fra atmosfæren og pumpes ned i undergrunden. Det er en klimateknologisk landvinding, og det er konkret klimahandling. Aftalen i dag bidrager med markante reduktioner og dermed til opfyldelsen af vores nationale klimamål i 2030 – men det bidrager i den grad også til de globale målsætninger, hvor CO2-fangst- og lagring som klimaværktøj bliver en forudsætning. Med en fuldskala implementeret CCS-teknologi i 2029 viser vi i Danmark igen, at vi går forrest i den globale klimakamp,” siger Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne.
”Vi kommer et afgørende skridt nærmere på, at få fanget og lagret store mængder dansk CO2. Jeg kommer til at holde et vågnet øje med, at tidsplanen holder, fordi vi ganske enkelt har travlt,” siger Signe Munk, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Der er noget poetisk ved at Nordsøen, hvorfra meget af vores CO2-udledning er kommet, nu kan vende pumperne og sende CO2’en retur. Nu gør vi politisk vores til, at det også hurtigt kan blive en god forretning,” siger Steffen W. Frølund, klima- og forsyningsordfører for Liberal Alliance.
”Der er uomtvisteligt et meget stort potentiale i fangst og lagring af CO2 i Danmark. For at indfri dette potentiale skal vi give de private aktører de rigtige rammer. Med aftalen tager vi et stort skridt i den rigtige retning og sikrer den helt nødvendige afklaring frem mod 2030. Aftalen sætter samtidig vigtig fokus på, at lagring skal ske sikkert og forsvarligt, uanset om det sker offshore eller på land. Vi havde i Det Konservative Folkeparti dog bl.a. gerne set, at vi havde gjort yderligere for at bringe potentialet ved at lagre biogen CO2 fra dansk biogasproduktion i spil og dermed få gang i fangst og lagring tidligere. Nu er fokus på at få aftalen implementeret hurtigt – for vi skal have mere fart på den grønne omstilling,” siger Mona Juul, klima-, energi- og forsyningsordfører for Det Konservative Folkeparti.
”Klimakrisen medfører, at vi er nødt til at bruge alle virkemidler for at nå CO2-målene i Danmark og udvikle løsninger for andre lande. Dagens aftale om CCS er en udmøntning af tidligere aftaler, og Enhedslisten ser frem til at fangst og lagring bliver afprøvet i stor skala. Og vi håber der findes gode løsninger med at fange og lagre CO2 fra affaldsforbrændingen. Lagring af CO2 og andre drivhusgasser må aldrig bliver en sovepude, der bremser for andre klimainitiativer. Enhedslisten ser frem til hurtig opfølgningen på en række andre klimaaftaler, som kan give hurtigere CO2-reduktioner,” siger Søren Egge Rasmussen, energi- og forsyningsordfører i Enhedslisten.
”Hvis vi skal nå vores klimamål – globale såvel som nationale – er fangst, lagring og anvendelse af CO2 et nødvendigt værktøj at tage i brug. I Radikale Venstre er vi tilfredse med, at vi nu er ét skridt tættere på konkret klimahandling. Vi er glade for, at CO₂-infrastruktur skal understøtte Danmark som europæisk hub for CO₂-lagring, men kan samtidigt konstatere at selvom vi i fremtiden skal genbruge mere og sende mindre på forbrændingen, mangler vi de nødvendige rammer, der skal sikre at, at affald forbrændes uden skade på hverken miljø eller klima,” siger Samira Nawa, klima-, energi- og forsyningsordfører i Radikale Venstre.
”I Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi med aftalen sikrer, at fangst og lagring af CO2 kan udbredes, og prisen dermed bringes ned. Det har været vigtigt for os, at udrulningen af fangst og lagring af CO2 sker på markedsmæssige vilkår, så den statslige støtte hurtigst muligt kan kobles fra, hvorved udrulningen kommer til at ske med så få udgifter som muligt for danskerne til følge. Vi har også kæmpet for og er lykkedes med, at en del af den indfangede CO2 kan anvendes til Power-to X-produktion, hvor der forventes at CO2 vil blive en mangelvare allerede i 2030. Derfor er vi glade for, at fangst og lagring af CO2 bliver tænkt sammen med Power-to-X-teknologien,” siger Morten Messerschmidt, formand og klima-, energi- og forsyningsordfører for Dansk Folkeparti.
”Fangst og lagring af CO2 (CCS) er et afgørende værktøj til at opfylde klimamål. Alternativet bakker op om, at udviklingen af CCS i Danmark kræver styrkede rammevilkår og tydeligere investeringsrammer. Teknologi som CCS er og bør dog være et supplement til reelle reduktioner i udledningen af CO2, for investeringer i teknologi kan ikke gøre det alene. Af den grund har Alternativet fokus på at sikre reelle reduktioner i forligskredsens fremadrettede arbejde,” siger Franciska Rosenkilde, politisk leder og klima-, energi- og forsyningsordfører for Alternativet.
Fakta om aftalen
- Pengene vil blive givet til CO2, der bliver fanget og lagret. Mindst 34 millioner tons skal fanges og lagres.
- Aftalen forventes til 2030-målet at bidrage med reduktioner på 2,3 millioner tons CO2. På tværs af alle puljerne skal CO2-fangst skaffe reduktioner på 3,2 mio. tons CO2 i 2030.
- Der vil være krav om fuld fangst fra første januar 2029. Fangst og lagring i 2028 vil desuden være et vigtigt konkurrenceparameter.
- Der afsættes henholdsvis cirka 10,5 milliarder kroner og cirka 16,3 milliarder kroner over en 15-årig periode frem for over 20 år. Det giver reduktioner på henholdsvis mindst 0,9 millioner og mindst 1,4 millioner tons CO₂ årligt.
- Det forventes, at det første af de to CCS-udbud sættes i gang i juni 2024 – og det andet et år senere.
- De fremtidige lagringslicenser vil – ligesom de tre allerede eksisterende – blive udbudt med 20 procent statsligt medejerskab gennem Nordsøfonden.
- Danmarks første hovedlov om transport af CO2, som sendes i høring i år, skal sikre tydelige og ensartede regler for transport af CO2 via rør uanset endestationen, bl.a. så både private og statslige markedsaktører får mulighed for at eje og drive rør til CO2-transport.
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet