Når man ser billederne i Hans Lidmans bøger, så spørger man sig selv: Hvor er udviklingen indenfor fotografering blevet af? I dag har vi digitalt udstyr der er så godt at vi kan tage fotos af kratere på månen, men det er ingen, der kommer op på siden af Hans Lidman når laksen er fanget og skal foreviges. Fotos, der viser naturen og menneskene med en intensitet som en af de store kunstmalere.

Fantastiske og uovertrufne naturfotos kunne Hans Lidman allerede tage i tresserne, og den svenskfødte lystfisker kunne også skrive, så man nærmest kan høre vandet fra Mörrumsåen når man læser hans beskrivelse fra det ikoniske vandløb, som enhver lystfisker med respekt for sig selv bare skal have prøvet.

Prøv at lukke vinduet op på et af værelserne på Hotel Valhalla i Mörrum og du kan høre når de store tunge laks springer i vandet.

Søg og du skal finde

Ikke alle kan være heldige og opleve at kæresten kommer hjem med en stak Hans Lidman-bøger som boghandleren havde liggende inde bagved, og egentlig bare var ved at sortere dem til et loppemarked midt i firserne.

Lakseøjet var med i stakken.

Og den bliver stadig hevet frem mindst 2-3 gange om året.

Hans Lidman der søgte til evige jagtmarker i 1976, har skrevet rigtig mange bøger. Bøgerne findes både på svensk, norsk og dansk.

I dag skal man jagte bøgerne på lystfisker-loppemarkeder og hos antikvarerne.

Brug søgeordet: Hans Lidman.

I øvrigt en rigtig god julegaveidè til lystfiskeren, der også i december og januar kan komme ud med snøren.

Her et lille tip: På Facebook – Hans Lidmans Vänner – KLIK HER

Hans Lidman (1910-1976)

Efter 6 års skolegang i Edsbyn begyndte han så småt at arbejde i skoven, med hugst, rafting, kulning osv. Den unge Lidman prøvede det meste. Han arbejdede også et år med vejbygning nær Edsbyn. Familien havde nok planlagt en karriere i et af disse områder, men han ville noget andet.

Han begyndte at skrive historier til forskellige aviser under pseudonym, og han fik dem faktisk udgivet. I starten af ​​1940’erne begyndte han at udgive bøger, som han selv havde trykt, men han kom hurtigt i kontakt med forskellige forlag, Norstedts, LT og FiB, og de var ivrige efter at udgive hans bøger. Det betød, at han ret tidligt kunne blive professionel forfatter. Han fik ofte strålende anmeldelser, og succesen kom hurtigt, især med de bøger, der indeholdt fiskehistorier. BogenDet regner i Svartångjorde ham bredt kendt, og snart opstod myterne om både Svartån og den storfiskende vildmarksvandrer Hans Lidman. Faktum er, at mange af hans bøger handler om vandreture. Selve fiskeriet er ofte en ret lille del af historierne. Han skriver om selve vandreturen, om naturen og om de mennesker, han møder.

Lidman voksede selvfølgelig op i en anden tid. Han kørte sjældent bil. Han gik, cyklede, tog båd, bus eller tog. At det nu er en del år siden, bøgerne blev skrevet, ses også i fiskeriet. Ikke alt er anekdotisk. Fiskene var både større og mere talrige.

Den selvlærte forfatters store oplagstal er en sand succeshistorie. Hans bøger kom på det rigtige tidspunkt efter Anden Verdenskrig, hvor der var behov for smukke bøger og god litteratur. Lidman arbejdede hårdt, og resultaterne kom efter mange sene nætter ved sit skrivebord hjemme i Edsbyn, på hotelværelser eller i overnatningshytter langt fra bosættelser. Der blev også brugt meget tid på at planlægge ture, studere faglitteratur, holde foredrag og tage fotografier.

Hans Lidmans bøger kan læses som en livshistorie. Han skrev om sine tidlige fisketure og sin store interesse for fiskeri, om sine vandreture i sin hjemby, sin opvækst og sin familie. Turene blev derefter længere, og han modtog invitationer til at skrive om andre ting end Hälsingland. Kolmården og Tiveden blev temaet for flere bøger, og Blekinge og Mörrumsån blev også genstand for hans forskning. Hans store projekt var dog at skrive om Nordkappen. I 20 år rejste han nordpå hver sommer og nogle gange endda om vinteren. Han skrev stadig lidt om fiskeri, men frem for alt skrev han om menneskene og naturen på Nordkappen.

Lidmans havde også en interesse for andre former for kultur. Han skrev artikler om folkemusikere i Hälsingland, og han nød selv at lytte til klassisk musik. Hans interesse for kunst, som måske begyndte med opdagelsen af ​​Lim-Johan, førte ham til at skrive tre kunstnerbiografier.

Hans Lidmans helbred blev forværret i de senere år. Udover overanstrengelse og dårlig hørelse led han af perioder med depression. Dette bidrog helt sikkert til, at han afsluttede sit liv i 1976, på trods af at hans liv siges at have været en succeshistorie.

Kilde: Hans Lidman Sälskapet