Jo, den er god nok – i det sønderjyske kan man flere steder opleve storke på vejene…

Jo, den er god nok. I Sønderjylland kan man visse steder opleve storke på vejene. Som nu i dag. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det første advarselsskilt mod storke på vejen kunne man opleve i starten af 90`erne i Rudbøl. Den lokale brandkaptajn sørgede for storkene i reden i landsbyen og fodrede dem hver dag med fisk fra Vidåen.

I dag er er flere steder i det sønderjyske, der har advarselskiltet oppe for at sikre, at bilsterne sætter farten ned.

Fantastisk udvikling fra 90`erne og op til i dag

I 90`erne var der kun ganske få storkereder i det sønderjyske og det gik faktisk mod enden. Den store udvikling kom, da man også i Danmark sørgede for at rederne var indflytningsklare til storkene og det helt store kom da man også begyndte at fodre dem. Som man i øvrigt har gjort i mange år syd for grænsen.

Og det er da også fra syd storkeinvasionen kommer.

Der er ganske enkelt ikke plads i rederne syd for grænsen.

Og fra storkeparadiset Bergenhusen, der ligger ca. 50 km syd for den dansk/tyske grænse, kommer der igen i år rigtig gode storke-meldinger.

Jo, den er god nok. I Sønderjylland kan man visse steder opleve storke på vejene. Som nu i dag.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk