Genforeningen 1920 er en afgørende historisk begivenhed i Danmark, som trækker spor helt frem til i dag ‒ ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet. Genforeningen er en vigtig del af danmarkshistorien, og er fortællingen om, hvordan Danmark geografisk kom til at se ud, som det gør, og grænsen mod syd blev tegnet, som den har set ud de sidste 100 år.
Dagens markeres flere steder i set sønderjyske i dag – bl.a på Folkehjem i Aabenraa og på Hotel Norden i Haderslev.
Folkeafstemninger var grundlaget for den grænse til Tyskland vi har i dag.
Den dansk-tyske grænse har sin helt særlige begrundelse, idet den blev fastlagt ved to folkeafstemninger i Slesvig (henholdsvis Nordslesvig og Mellemslesvig), den 10. februar og den 14. marts 1920.
Trods nogle forsøg på grænserevision i både 1930’erne og 1940’erne har grænsen fra 1920 fungeret lige siden og de efterfølgende mindretalsordninger har bidraget til fred og stabilitet i grænselandet.
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i første verdenskrig og har været helt afgørende for, at vi i dag har et godt naboskab til Tyskland. Genforeningen fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, hvor Tyskland erkendte sit nederlag i verdenskrigen og efterfølgende bad de allierede om våbenhvile.
Genforeningen er et forbillede for, hvordan man kan forvandle en grænseregion præget af krige og konflikter til en region med godt naboskab. Afgørende for, at grænsedragningen i 1920 har fungeret i eftertiden, er nemlig, at grænsen ikke blev defineret af kanoner og andre våben, men af befolkningens frie valg. Det dansk-tyske grænseland har gennem 100 år bevæget sig fra konflikt til fredelig sameksistens, og den dansk-tyske mindretalsmodel er kendt i hele Europa for at være best practice.
I Danmark gav genforeningsspørgsmålet anledning til megen politisk debat, da vide kredse ønskede, at også dele af Sydslesvig, bl.a. Flensborg, skulle indlemmes i Danmark. Det var også genforeningsspørgsmålet og uenigheden om Flensborgs status, som fik Christian 10. til at afskedige statsminister Carl Th. Zahle. Kongens ønske om at udskrive valg, genforeningsspørgsmålet og uenigheden om Flensborgs status førte til påskekrisen i marts 1920 – den værste konstitutionelle krise i Danmark efter systemskiftet i 1901. Men også den begivenhed, som fastsatte parlamentarismen som det bærende princip for regeringsførelsen i Danmark.
Kilde: Bl.a Folketinget