Historie Haderslev åbner for museer, udstilling og læsesal i forskellige tempi.
Ehlers Samlingen, Von Oberbergs Hus og Slesvigske Vognsamling åbner op for publikum igen torsdag den 28. maj og følger herefter sine normale åbningstider tirsdag-søndag kl. 12-16. De tre museer har også åbent 2. pinsedag.
På Ehlers Samlingen og Von Oberbergs Hus vil der kun kunne være seks besøgende ad gangen og på Slesvigske Vognsamlingen 10 besøgende ad gangen. Værkstedet på vognsamlingen er lukket i hele juni.
Fik man ikke set Genforeningsudstillingen ”Familiens valg – tre familier i Haderslev 1920” i Det gamle Rådhus, Lavgade 5, har man nu muligheden for dette. Udstillingen forlænges nu med tre uger og kan ses fra onsdag den 3. juni. Udstillingen har åbent onsdag-torsdag kl. 13-16 og lørdag kl. 10-14. Sidste dag udstillingen vises er lørdag den 20. juni. Der må kun være seks besøgende ad gangen.
Historisk Arkivs læsesal på Kulturhuset Bispen er fortsat lukket. Det er dog muligt at besøge læsesalen på Kløvervej 87B – man skal blot aftale tid.
For yderligere oplysning se www.historiehaderslev.dk
Be the first to comment on "Genåbning af Historie Haderslev sker gradvist"