Den 16. maj er som juleaften for jægerne.
Det er den dag bukkejagten går ind.
De fleste starter tidligt om morgenen ved solopgang og er igen ude i reviret om aftenen.
Det gælder både seksenderen, og den svage buk, der ikke skal have mulighed for at sprede sine gener.
Udover selve jagten, så spiller naturen også en stor rolle når jægerne er ude i reviret fra morgenstunden. Lige nu sprudler naturen nemlig af liv.
Fugle, rovdyr, insekter er ved at formere sig.
I de seneste 14 dage har mange jægere været ude i naturen for at se hvor råbukken bevæger sig rundt. På selve dagen er der meget, der kan ændre situationen.
Vindretningen har stor betydning.
Får en stærk buk færten af mennesker, så går den vilde jagt ind i skjul.
Ind i skoven.
Der nedlægges ca. 120.000 rådyr hvert år af jægerne i Danmark.
– Så hvis du hører skud fra morgenstunden i morgen, så er det sikkert en heldig bukkejæger, du har hørt.
Politiet er også”derude”
– Men i febervildelsen er det fortsat vigtigt at holde hovedet koldt, lyder det fra politiet.
Så her en lille huskeliste:
– Gyldigt jagttegn og billedlegitimation
– Brug kun blyfri ammunition
– Våbentilladelsen skal medbringes
– Transporter våben korrekt
– Korrekt placering af skydetårn/skydestiger
– Vi vil også være tilstede i naturen, hvor vi vil kontrollere, at alle har husket ovenstående.

