Fredag var en varm og festlig dag på Tønder Gymnasium, hvor årets dimission blev fejret i skolens fyldte festsal. I alt 120 HF- og STX-studenter kunne sætte punktum for deres gymnasietid og lade de hvide huer flyve i vejret som symbol på en gennemført uddannelse.
Familier, venner og ansatte var mødt talstærkt op for at være med til en dag fyldt med traditioner, musik, taler og store følelser. Klapsalverne rungede, og der blev fældet både smil og tårer, da de nyudklækkede studenter tog hul på et nyt kapitel i livet.
I elevtalen satte Mikkel Rathcke fra Ravsted fokus på bla. fællesskabet, som har været kernen i gymnasietiden, fra usikre begyndelser til stærke relationer præget af oplevelser, udfordringer og hverdagsøjeblikke. Sammenholdet har båret eleverne gennem pres og succeser og efterlader dem med venskaber, minder og en fælles identitet, der rækker langt ud over karakterer på tværs af forskelligheder også.
I sin dimissionstale satte rektor Karl Jørgen Møller ord på både tidens udfordringer og muligheder. Med humoristiske henvisninger til filosoffen Sokrates satte han fokus på, hvordan vores opfattelse af viden og klogskab ændrer sig over tid – og at frygten for forandring ofte er den største udfordring.
Samtidig udtrykte han stor optimisme på den nye generations vegne:
– Jeg kan ikke forestille mig en venligere og sødere generation end årets studenter. I er både stærke og følelsesmæssigt intelligente – i hvert fald stærkere end min egen generation. Jeres evne til at analysere og finde løsninger er imponerende. I er en ægte do-it-yourself-generation.
Rektoren gav dog også de unge nogle alvorlige ord med på vejen. Han advarede mod ukritisk brug af kunstig intelligens og pegede på udfordringerne ved sociale medier – herunder risikoen for at blive vævet ind i alt for mange relationer. Samtidig opfordrede han de unge til tålmodighed med sig selv:
– De jubilarer, der er til stede i dag, vil med deres livserfaring kunne vinke til jer og sige: Du kan lige så godt blive den, du er – alle andre er optaget. Og det er aldrig for sent at blive den, man er.
Talen blev efterfulgt af det afgørende øjeblik, hvor dimissionen officielt blev afsluttet. Huerne røg i luften, musikken spillede op, og festen kunne begynde.
En dag fyldt med stolthed, glæde og fremtidshåb – og endnu en mindeværdig fredag i Tønder.
Læs også denne artikel KLIK HER
Studentertale Tønder Gymnasium 26. juni 2026 – Mikkel Rathcke 23b
For tre år siden stod vi her som en flok nervøse elever, der prøvede at finde det rigtige klasselokale. I dag står vi her som studenter – og prøver stadig nogle gange at finde det rigtige klasselokale.
Kære medstudenter, lærere, ansatte, familier og øvrige gæster,
Vi står samlet her i dag ved afslutningen på et vigtigt kapitel i vores liv, men også ved begyndelsen på et nyt. For nogle af os er der gået to år, for andre tre, men fælles for os alle er de udfordringer og oplevelser, som gymnasietiden har budt på.
Vi har skullet balancere skole med afleveringer og arbejde, skole med sport, skole med venner og familie – og nogle gange føltes det næsten som et fuldtidsjob i sig selv. Men gymnasiet har heldigvis været meget mere end afleveringer, prøver og karakterer. Det har også været fyldt med gode oplevelser, stærke fællesskaber og minder, som vi kommer til at tage med os videre.
For snart tre år siden trådte vi ind i skolegården som en flok nervøse elever, der forsøgte at se selvsikre ud, mens vi i virkeligheden bare håbede på at finde den rigtige klasse.
Som noget af det første skulle vi på introtur til Kollund, hvor vi blev kastet ud i diverse grænseoverskridende lege og aktiviteter. På det tidspunkt kendte vi knap nok hinandens navne, og vi skulle gennem navnelege, samarbejdsøvelser og den lettere akavede opgave at huske navnene på 100 nye mennesker.
I dag kender vi ikke bare navnene, men også hinandens vaner, særheder og præcis hvem man altid ender med at vælge (eller undgå) i gruppearbejde i sidste øjeblik.
Selvom det måske ikke føltes sådan i øjeblikket, var det netop disse oplevelser, der lagde fundamentet for det fællesskab, som præger årgangen i dag.
Siden da har hverdagen været fyldt med afleveringer, prøver og eksamener, som til tider kunne virke uendelige. Vi har alle prøvet følelsen af at åbne Ludus søndag aften og opdage, at der ventede lige én aflevering mere end forventet.
Men gymnasietiden har også været meget mere end det. Det har været fakkelfester, studieture, skolens fødselsdag og de mange små øjeblikke mellem timerne. Det er netop disse øjeblikke, vi kommer til at huske som nogle af de mest betydningsfulde fra vores gymnasietid. Det er disse oplevelser, der har været med til at gøre vores årgang helt unik.
Men det er ikke kun skolen, der har forandret sig gennem de sidste tre år. Det har vi også. Gennem de sidste tre år har vi oplevet både succeser og udfordringer. Vi har fået gode karakterer, som vi har været stolte af, og vi har fået karakterer, som vi helst ville glemme igen. Vi har oplevet dage, hvor alting lykkedes, og dage, hvor det hele føltes lidt mere uoverskueligt. Men fælles for os alle er, at vi er kommet igennem det, og sammen står vi nu samlet her i dag som studenter
Om kort tid går vi hver til sit. Nogle skal studere videre, nogle skal arbejde, nogle skal rejse, og nogle er måske stadig ved at finde ud af, hvad det næste skridt skal være. Selvom vi kommer til at gå forskellige veje, er der én ting, vi alle tager med os herfra. De erfaringer, venskaber og minder, som vi har skabt sammen gennem de sidste år. For det er netop det, gymnasiet kan noget særligt med. Det giver os ikke bare en uddannelse, men også et sted at vokse som mennesker og blive klogere på os selv og hinanden.
Det kan godt være, at karakterer og afleveringer har fyldt meget, men det er venskaberne, minderne, relationerne og erfaringerne, vi kommer til at tage med videre. Det er dem, der forbereder os på hvert vores næste skridt i livet.
Inden vi går videre, vil jeg gerne sige en stor tak.
Tak til vores lærere, som har udfordret os, støttet os og haft tålmodighed med os gennem de sidste år – også selvom visse lærere har lagt grædende i dagevis efter.
Tak til vores familier, som har bakket os op hele vejen igennem. For støtte, for opmuntring og for at have været der, når det hele har været svært.
Og ikke mindst tak til hinanden. Til vores medstudenter, som har gjort de sidste år til mere end bare skole. Det er jer, der har skabt fællesskabet, minderne og magien, vi tager med os videre.
Om lidt går vi ud herfra og hver til sit. Nogle med en helt klar plan, andre med en lidt mere improviseret en, og nogle stadig i gang med at finde ud af, hvad der egentlig lige skete de sidste tre år. Men uanset hvor vi ender, så tager vi det vigtigste med os herfra: hinanden, minderne og alt det, vi ikke kan skrive på et eksamensbevis.
Lad os håbe, at vi alle ender et sted, hvor det ikke tager os tre år at finde ud af, hvilket lokale vi skal være i.
Så er der vist kun én ting tilbage at sige: Tak for tre fantastiske år – og et kæmpe stort SKÅL!
Pressefoto
Pressefoto
Michael Rathcke holdt studentertalen i fredags. Pressefoto