Har du set flagermus?
Det kan du komme til lørdag den 30. august 2025 ved Hostrup Krat, på P-pladsen, der ligger ud til Sønder Hostrup Østergade, 6200 Aabenraa fra kl. 20.00 – 22.00.
Nattens lydløse jægere – Kom med på flagermustur til Hostrup Krat
Det er i år 29. gang den internationale flagermusdag “International Bat Night” afholdes.
Du får i år mulighed for at være med på en spændende skumringstur med WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening (Daflaf) i Hostrup Krat. Skoven er udpeget til ”Flagermus-hotspot” af WWF Verdensnaturfonden og Daflaf.
På turen fortæller Daflaf om de arter, der lever i Hostrup Krat. Vi vil lytte efter flagermus ved hjælp af det nyeste lytteudstyr, der omsætter flagermusenes højfrekvente lyde til noget, vi mennesker kan høre. Med termisk udstyr vil det, afhængigt af vejret, også være muligt at se hvordan flagermusene, på akrobatisk vis, fanger insekter i luften og over vandoverfladen.
Hvor og hvornår: Flagermusturen går i år til Hostrup Krat, og finder sted lørdag den 30. august fra kl. 20.00 til ca. 22.00.
Turen afholdes i samarbejde med WWF, Daflaf og DN Sønderborg.
Mødested: Hostrup Krat, P-pladsen der ligger ud til Sønder Hostrup Østergade, 6200 Aabenraa.
GPS pos: WGS84 decimal (lat, lon) – 54.987113 9.4644
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen guides af Daflaf ved Peter Jensen og Andreas Andersen, der fortæller om flagermusenes fascinerende liv.
