Smitteopsporing: Covid-19 – Send skemaet via mail og spild ikke tiden med at ringe

Coronaopsporing

Hvis du bliver testet positiv med COVID-19, kontakter sundhedspersoner fra Styrelsen for Patientsikkerhed dig for at tilbyde dig hjælp til at opspore dine nære kontakter, som også kan være smittet. De vil bl.a. bede dig om at udfylde et skema til kontaktopsporing.

Og det sender man via mail – se længere nede i artiklen – link til skema og mailadresse.

Kontaktopsporing er et centralt element i at nedbryde smittekæder hurtigt. Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for kontaktopsporing af nære kontakter til personer, der er testet positiv for COVID-19.

Telefonopkald

Sundhedspersoner fra Styrelsens for Patientsikerhed kontakter dig inden for 24 timer for at tilbyde dig hjælp til at opspore dine nære kontakter. De kan være smittet, og dermed kan de smitte andre. Det er vores erfaring, at de fleste bliver glade for tilbuddet, som du frivilligt kan takke ja eller nej til.

Besked i e-boks

Vi kontakter dig, men hvis du fx har hemmeligt nummer, kan det være svært for os at finde dit telefonnummer. Derfor sender vi i stedet et brev til din e-boks, hvor vi beder dig om at kontakte os.

Kontakt til coronaopsporingen

Ring: 3232 0511

  • Tast 1, hvis du selv er smittet
    Telefonerne er åbne på hverdage mellem 09.30 og 18.00
  • Tast 2, hvis du er nær kontakt til en smittet
    Telefonerne er åbne på hverdage mellem 8.00 og 19.00 og i weekenden mellem 10.00 og 18.00.

Kan du se, vi har ringet, eller har du modtaget en besked fra os, må du meget gerne ringe tilbage til os.

Oplysninger om dine nære kontakter

Når vi ringer, skal vi sammen finder vi ud af, hvem der er dine “nære kontakter”, som vi skal sætte os i forbindelse med. 

Derfor har vi brug for:

  • fulde navn på de personer, du har været i kontakt med
  • et telefonnummer eller en mail-adresse på den nære kontakt
  • en dato, hvor den nære kontakt var sammen med dig.
  • Når vi har disse oplysninger, går vi og vores samarbejdspartnere i den myndighedsfælles hotline i gang med at ringe kontakterne op.

En nær kontakt er en person, som:

  • bor sammen med en COVID-19 smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
  • har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været benyttet af værnemidler på de foreskrevne måder

Skema til kontaktopsporing: Oversigt over nære kontakter

Send skemaet via sikker mail til kontaktopsporing@stps.dk

Læs mere om coronaopsporing på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Læs mere, og download pjecer om kontaktopsporing, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside