Mandag den 3. februar 2025 åbner Norlys en ny lynladepark i Tønder, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Centerbuen 9 i Tønder (ude ved McDonalds)
– I Norlys arbejder vi hver eneste dag for at udbygge og udvikle ladeinfrastrukturen i hele Danmark, så vi får endnu flere til at vælge elbilen til. Her spiller vores lynladeparker en helt særlig rolle, fordi de både sender bilisterne hurtigt afsted, men samtidig giver dem et pusterum. Lynladeparken i Tønder er desuden placeret ved et trafikalt knudepunkt tæt på omfartsvejen, så elbilister nemt kan lade på farten, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Laderne består af henholdsvis fire stk. 400 kW ladere og er placeret på Centerbuen 9 i Tønder (ide ved McDonalds).
For at markere åbningen vil Norlys tilbyde opladning til 0 kr. ved ladeparken i Tønder fra midnat til midnat.*
Fra kl. 13-15 hvor den officielle indvielse finder sted, vil der desuden blive serveret lune pølser, sodavand og Cocio samt varm kaffe eller the.
Et pusterum på farten
Norlys’ ladeparker skal ikke bare være en parkeringsplads, hvor bilen kan oplades – de skal også give bilisterne et pusterum på farten.
Derfor kan ladekunderne strække benene i et grønt område, købe snacks og drikkevarer eller udforske de interaktive skærme på ladestanderne, som inkluderer dilemmaspil og spørgsmål om grøn energi og bæredygtighed og som er udviklet sammen med Experimentarium.
Norlys åbnede sin første lynladepark i april sidste år, og ladeparken i Tønder er den fjerde i rækken af 15 planlagte lokationer. De næste ladeparker, der ventes at åbne er i Køge, Fuglebjerg og Næstved.
*Opladning til 0 kroner forudsætter brug af Norlys’ opladnings app, Norlys ladebrik eller Norlys ladekort. Rabatten aktiveres automatisk i tidsrummet 00.00-00.00. Kampagneprisen gælder ikke roaming via andre operatører eller med kreditkortbetaling direkte ved terminalen.
Kilde: Norlys