Klima-, Miljø- og Naturudvalget i Viborg Kommune: Fortsat grønt lys til Tangeværket

På baggrund af ansøgning fra Gudenaacentralen om fortsat drift af Tangeværket skal der træffes afgørelse i sagen.

Inden der træffes endelig afgørelse, skal udkast til afgørelse med tilhørende bilag sendes i partshøring ved ansøger.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

1. at der agtes meddelt afslag til indvinding af vand fra Gudenåen / Tange Sø til produktion af elektricitet på Tangeværket.

2. at der, forinden den endelige afgørelse meddeles, foretages en partshøring af Gudenaacentralen.

Beslutning i Klima-, Miljø- og Naturudvalget (2026-2029) den 13-08-2026

Et flertal af Klima-, Miljø- og Naturudvalget bestående af Lars Mogensen (I), Jakob Svendsen (Æ), Steffen Drejer (C) og Natja Hedegaard Gram (A) indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

1. at der gives tilladelse til indvinding af vand fra Gudenåen med den begrundelse, at vandets forløb ikke vil ændre sig, hvis tilladelsen ikke gives, og at staten arbejder for en passageløsning.

2. at der, forinden den endelige afgørelse meddeles, foretages en partshøring af Gudenaacentralen.

Stine Isaksen (Å) stemmer for afslaget i indstillingen, idet Gudenaacentralen ifølge habitatkonsekvensvurderingen påvirker sårbar og værdifuld natur i en sådan grad, at ansøgningen om fortsat vandindvinding ikke kan imødekommes inden for lovgivningens rammer.

Stine Isaksen (Å) begærer sagen i byrådet.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet besluttede den 29. januar 2025 (link til sag nr. 20 i byrådet den 29. januar 2025), at den videre behandling af Gudenåcentralens ansøgning om vandindvindingstilladelse genoptages.

Inddragelse og høring

Forinden der træffes endelig afgørelse i sagen, skal der gennemføres en partshøring med baggrund i forvaltningslovens § 19.

Beskrivelse

Sagen strækker sig over ca. 12 år og har ad flere omgange været behandlet hos Viborg Kommune, klagenævnet og ankestyrelsen.

Tangeværket, opstemningen i tilknytning hertil og energiproduktionen af vandindtaget fra Gudenåen havde siden 1918 været reguleret af en særlov og koncessioner meddelt i overensstemmelse hermed. I 2013 vedtog Folketinget en ophævelse af denne særlov, og herefter skulle Tangeværkets drift reguleres efter den almindelige miljø-/naturlovgivning. Sagen overgik dermed fra staten til Viborg Kommune.

Gudenaacentralen ansøgte den 2. april 2014 om fortsat drift af Tangeværket. Selve værket er placeret i den nordøstlige ende af Tange Sø, øst for byen Tange. Der søges om at fortsætte den eksisterende drift, hvilket i henhold til den almindelige miljø-/naturlovgivning forudsætter behandling efter vandforsyningsloven og vandløbsloven.

Den 5. februar 2015 meddelte Viborg Kommune, som opfølgning på ansøgningen, en tilladelse efter vandforsyningsloven. Kommunens afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som den 21. februar 2019 ophævede afgørelsen. Nævnet fastslog i sin afgørelse, at ansøgningen om indvindingstilladelse skal vurderes i henhold til habitatreglerne, også selv om Tangeværket har været lovligt placeret gennem en længere årrække.

Gudenaacentralen supplerede efterfølgende deres ansøgning den 16. december 2019 med oplysninger i forhold til habitatbestemmelserne.

På baggrund af klagenævnets afgørelse og Gudenaacentralens supplerende ansøgning er der udarbejdet et udkast til habitatkonsekvensvurdering i henhold til habitatreglerne. Udkastet er baseret på faglige vurderinger, og indgår i det juridiske grundlag for afgørelserne.

Udkast til habitatkonsekvensvurderingen (bilag1) viser overordnet, at:

  • Projektet som helhed medfører en væsentlig spærring i Gudenåen, hvilket hindrer fri passage for vandrende akvatiske arter, herunder laks, havlampret og flodlampret, som er i ugunstig bevaringsstatus nationalt og regionalt. Spærringen forhindrer adgang til gyde- og opvækstområder, hvilket har betydelig negativ effekt på bestandene.
  • Opstemningen og sødannelsen ved Tange Sø har fjernet og forringet levesteder for flere beskyttede arter, herunder grøn kølleguldsmed, og har negativ indflydelse på naturtypen “vandløb med vandplanter”, som er vurderet til at være i stærkt ugunstig tilstand.
  • Projektet vurderes at fastholde fiskeindekset i en tilstand, hvor der ikke kan opnås målopfyldelse i henhold til vandrammedirektivet, særligt for fiskebestanden i Gudenåen.
  • Habitatkonsekvensvurdering ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke, at det samlede projektet vil skade udpegningsgrundlaget for de berørte Natura 2000-områder, herunder arter og naturtyper omfattet af habitatdirektivet og bilag IV.

Det kan derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed udelukkes, at projektet samlet set vil medføre væsentlige negative påvirkninger af de berørte naturinteresser.

På det foreliggende grundlag er der altså ikke mulighed for indenfor lovgivningen at imødekomme ansøgningen om fortsat drift af Tangeværket. Forvaltningen har derfor udarbejdet et udkast til afslag (bilag 2) på ansøgningen om indvinding af vand fra Gudenåen / Tange Sø til produktion af elektricitet på Tangeværket.

Dette udkast til afslag skal, inden der træffes endelig beslutning, sendes i partshøring (bilag 3) hos ansøger, fordi det er til ugunst for ansøger. Efter modtagelse af eventuelle bemærkninger fra ansøger vil der blive udarbejdet en endelige afgørelse, som forelægges til politisk behandling.

Gudenaacentralen har den 9. juni 2026 indsendt et partsindlæg vedrørende sagens behandling. Partsindlægget vil indgå i forvaltningens behandling af indsendte bemærkninger i forbindelse med partshøringen. 

Forvaltningen har overvejet, om der i forbindelse med denne ansøgning og det deraf følgende afslag skulle være grundlag for at benytte fravigelsesbestemmelser. Habitatdirektivet indeholder som udgangspunkt et strengt krav om at beskytte naturtyper og arter i Natura 2000-områder. I særlige tilfælde er det dog muligt at fravige beskyttelsen.

En fravigelse kan kun ske, hvis tre betingelser er opfyldt:

  1. Der findes ingen andre realistiske løsninger, der i mindre grad påvirker naturen.
  2. Projektet er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, f.eks. infrastruktur, sundhed eller sikkerhed.
  3. Der gennemføres kompenserende tiltag, som sikrer, at Natura 2000-netværket samlet set ikke forringes.

Fravigelsesbestemmelserne anvendes restriktivt og kræver en grundig faglig dokumentation. Forvaltningen har indhentet ekstern juridisk vurdering fra advokatvirksomheden Bech-Bruun omkring mulighederne for benytte og proceduren for fravigelse (Bilag 4). Det er forvaltningens vurdering, at der findes alternativer til projektet, hvorfor fravigelsesbestemmelserne i denne situation ikke kan benyttes.

Denne første delafgørelse vil ikke have indflydelse på Tange Sø, dens vandflade eller vandstand. Den naturmæssige ændring ved afslag på vandindvinding medfører, at vandet ikke længere må ledes igennem turbineanlægget, men i stedet skal ledes over frislusen.

Statens arbejdsgruppe for en passageløsning

Sideløbende med Viborg Kommunes behandling af ansøgningen om fortsat drift af Tangeværket er der nedsat en statslig arbejdsgruppe vedrørende en passageløsning ved Tangeværket. I arbejdsgruppen deltager hovedinteressenterne med det formål at udarbejde en fælles indstilling til en passageløsning, der kan sikre efterlevelse af EU’s direktiver.

Tangeværket er udpeget som en national spærring i både genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 og i kommissoriet for arbejdsgruppen. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det er en statslig opgave at beslutte, hvilken løsning der skal etableres.

Der er arbejdet med mere end 40 forskellige modeller for passage. Der er dog endnu ikke peget på én konkret løsning. Arbejdet i arbejdsgruppen er for nuværende sat på pause.

Alternativer

Intet.

Tidsperspektiv

Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser

Intet.

Juridiske og planmæssige forhold

Hvis Gudenaacentralen påklager den endelige afgørelse, vil afgørelsen blive behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forvaltningen vurderer, at en klage over et afslag efter vandforsyningsloven som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Klagenævnet kan efter almindelige forvaltningsretlige principper i konkrete tilfælde vælge at tillægge en klage over et afslag opsættende virkning, hvor det giver mening.

I udkastet til afslag har forvaltningen fastsat en frist for indretning på 2,5 år, så Gudenaacentralen har tid til at iværksætte en afvikling af driften.