Krav om industrisamarbejde giver et massivt boost til den danske forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og væksten herhjemme.

Når Danmark får sine nye jordbaserede luftforsvar styrkes ikke alene Danmarks sikkerhed. De samlede omkostninger relateret til anskaffelser og drift af jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer estimeres til 58 mia. kroner i forligsperioden. Det er den største enkeltstående forsvarsinvestering nogensinde, som samtidig vil understøtte teknologisk udvikling og vækst i dansk forsvarsindustri.

For de udenlandske leverandører af de nye luftforsvarssystemer pålægges krav om at gennemføre samarbejde med den danske forsvarsindustri til en værdi på et tocifret milliardbeløb.

Den danske forsvarsindustri ser dermed ind i milliardinvesteringer over de næste mange år, som vil kunne styrke sektoren inden for eksempelvis missilproduktion, kommunikations- og radarteknologi, droner og cybersikkerhed, som kan være med til at udvikle fremtidens løsninger til Forsvaret.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Situationen er alvorlig. Putins forfærdelige angreb på Ukraine har ændret verden. Vi skal opruste massivt – og hurtigt. Det kræver en stærk dansk forsvarsindustri. Udgangspunktet er godt. Men der er brug for investeringer. I dag tager vi et stort spring mod at indfri forsvarsindustriens store potentiale. Med de nye investeringer i milliardklassen kommer vi et markant skridt mod at kunne forsyne Forsvaret og samtidigt gøre den danske forsvarsindustri svær at komme udenom på det globale marked.”

Samarbejdet kan både bestå i, at de udenlandske leverandører køber forsvarsmateriel direkte fra danske virksomheder, eller at de indgår partnerskaber om udvikling af nye produkter og systemer. Udviklingsprojekterne kan blandt andet omfatte de luftforsvarssystemer, som Forsvaret anskaffer, samt vedligeholdelse og løbende opgradering af systemerne på dansk jord, men også udvikling af helt nye løsninger.

For det langtrækkende system er det besluttet at anskaffe det fransk/italiensk producerede SAMP/T NG, mens at der for de mellemrækkende systemer vælges mellem en eller flere systemer fra hhv. det norsk producerede NASAMS, det tyske IRIS-T SLM og det franske VL MICA NG. Det er således disse virksomheder, der forpligtes til at samarbejde med dansk forsvarsindustri i de kommende år.

De endelige aftaler om industrisamarbejde med udenlandske leverandører indgås af Erhvervsstyrelsen.

Industrisamarbejde til gavn for dansk forsvarsindustri        

SEPTEMBER 2025

Der er krig i Europa, og den nye sikkerhedspolitiske situation har betydet markant forøgede forsvarsbudgetter i både Danmark og resten af Vesten. Forsvarsindustrien spiller dermed en stadig mere afgørende rolle for dansk og vestlig sikkerhed.

Hvad er et industrisamarbejde?

Når udenlandske virksomheder leverer forsvarsmateriel eller tjenesteydelser til det danske forsvar for over 50 mio. kr., kan de pålægges at indgå aftale om industrisamarbejde. Det betyder helt konkret, at den udenlandske virksomhed forpligter sig til at samarbejde med danske virksomheder over en årrække. Industrisamarbejdet bruges til at udvikle dansk forsvarsindustri og understøtte resiliens og forsyningssikkerhed hos Forsvaret. På den måde er industrisamarbejdsaftaler en vigtig driver for eksporten og udviklingen af dansk forsvarsindustri. Der gennemføres industrisamarbejde for ca. 2 mia. kr. årligt. Beløbet forventes dog at stige markant pga. de store investeringer på forsvarsområdet.

Industriel udvikling til gavn for hele Danmark

Udvikling af dansk forsvarsindustri vil komme hele Danmark til gavn. Både fordi industrien understøtter Forsvarets og vores allierede men også fordi dansk forsvarsindustri er bredt fordelt geografisk og til stede i en lang række områder – også uden for de større de store byer. Det gælder bl.a. Trekantsområdet, Esbjerg og Sønderborg.