Den 22. maj 2025 har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
Lovforslaget om at forhøje pensionsalderen er en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor et bredt flertal i Folketinget aftalte, at folkepensionsalderen sikrede en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder. Når vi lever længere, skal vi også blive længere på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Vi hæver i 2040 pensionsalderen fra 69 til 70 år for blandt andet at få råd til en ordentlig velfærd for fremtidige generationer. Men det bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for en stigning inden for den nuværende automatik. For der er stor forskel på, om man starter sit arbejdsliv som 16-årig, eller man er langt oppe i 20’erne, inden man forlader universitetet. Derfor har vi brug for et mere retfærdigt pensionssystem, som vi vil forhandle på plads i god tid inden 2030.
Ifølge pensionsloven skal Folketinget hvert femte år tage stilling til, om folkepensionsalderen skal forhøjes, hvis levetiden for 60-årige stiger.
Den aktuelle forhøjelse af pensionsalderen fra 69 år til 70 år bidrager til at styrke de offentlige finanser med cirka 15 mia. kr. fra 2040 (2025-niveau). Velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, har været med til at sikre Danmarks stærke økonomi og velfærd.
Folkepensionsalderen er senest blevet forhøjet i 2020 med ét år til 69 år med virkning fra 2035. Tidligere er pensionsalderen blevet forhøjet til 68 år i 2015 med virkning fra 2030.
Betingelser for folkepension
Danskere, der er født 1. januar 1971 eller senere kan få folkepension med 70 år.
Der er dog tilknyttet et par betingelser.
Du skal opfylde tre betingelser for at få folkepension
Udover din alder skal du som hovedregel også:
- være dansk statsborger
- have fast bopæl i Danmark
- have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
Selvom du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til folkepension, hvis du opfylder en af undtagelserne, som du kan læse om her:
Du kan, som dansk statsborger, søge om at få dansk pension, selv om du bor i udlandet.
Hvis du bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien
Du kan søge om dansk folkepension, hvis du opfylder disse betingelser:
- Du er statsborger i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, statsløs eller flygtning.
- Du har i sammenlagt mindst tre år optjent ret til pension fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, heraf mindst et års optjening i Danmark (gælder dog ikke for alle flygtninge).
- Du har arbejdet i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Hvis du bor i et land uden for EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien (og ikke er konventionsland)
Du kan søge om folkepension, hvis du opfylder disse betingelser:
- Du er EU/EØS-statsborger, statsborger i Schweiz eller Storbritannien
- Du har optjent ret til pension i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien i mindst 30 år, herunder mindst et års optjening i Danmark, i perioden fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Du har arbejdet i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Hvis du har dansk indfødsret, og har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem dit fyldte 15. år og folkepensionsalderen, kan du få tilkendt folkepension, uanset hvilket land du bor i. Det gælder dog ikke, hvis du i samme periode har optjent sociale pensionsrettigheder i et andet land.
Størrelsen af pensionen afhænger af, hvor længe du har optjent ret til folkepension og/eller førtidspension i Danmark. Du kan som hovedregel ikke få udbetalt pensionstillæg i lande udenfor EU/EØS, Schweiz og Storbritannien.
Kilde: Borger.dk