– Allerede på førstedagen ved middagstid kunne vi slet ikke få armene ned af begejstring, lyder det fra Lene Holm Hansen, der er formand for Kniplings Festival Tønder.
Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen åbnede kniplingsfestivalen sammen med Lene Holm Hansen fredag morgen, og bekræftede at Tønder Kommune er rigtig glade for kniplingsfestivalen, der er med til at vise og bekræfte den store betydning kniplingerne har haft og fortsat har for Tønder.
Årets kniplingsfestival bugnede med særdeles eftertragtede salgsmesser, workshops og informationer rundt omkring kniplinger.
På en af standene kunne man således opleve Tønder-kniplinger – de historiske – dem, der ikke har været “mønstre” på så andre også kunne kniple dem. Det store arbejde med at gøre dem “levende” igen udføres af Birthe Helbo Mortensen, Dorthe Landberg Stephansen og Karen Trend Nissen. Sammen har de udgivet et hæfte med teknikark, så kniplingerne kan kniples af alle. Hæftet, der er helt dugfrisk, forhandles af Karelly Kniplinger – karelly.dk.
– Vi er så klar til den næste udgave af Kniplings Festival Tønder, der afholdes i 2028, lyder det fra Lene Holm Hansen, der også udtrykker sin store tak til alle de mange frivillige, der har været med til at gøre årets kniplingsfestival til en rigtig flot succes.
–
Artiklen fortsætter under fotos.

Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Festivalen fik besøg af ambassadøren fra Kroationen
Salgsmessen i Tønderhallerne var særdeles velbesøgt begge dage, og allerede på førstedagen kiggede den kroatiske ambassadør, Tine Krce indenfor. I Kroatioen spiller kniplinger ogsåp en stor historisk riolle og specielt i de mange flotte folkedragter. Kroatien havde deres egen stand på messen.
Der kiggede også et par damer fra Rømø ind på festivalen lørdag formiddag og blev pludselig et meget eftertragtet fotomotiv i det de bar folkedragter fra Rømø.
Artiklen fortsætter under fotos.

Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk


Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

i Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
