Verden er under forandring.
Verden har altid været under forandring.
Klimaet har altid ændret sig.
Skovdød.
Krig.
Sygdom.
Pludselig kommer bæver, ulv, havørn, odder og andre igen til at spille en rolle i naturen og byerne.
Og i løbet af blot et par år er der igen en håndfuld storkereder i det sønderjyske.
Dyr kender ingen grænser.
Nogle af storkene flyver 10.000 kilometer og mere for at komme op til en storkerede i Danmark for at sætte et kuld unger i verden.
Og takket være nogle ildsjæle, der bruger deres egen tid og penge, så overlever disse unger, og kommer tilbage igen som voksne.
Gad godt vide hvad de storke ser og oplever på deres rejse?
Humøret, glæden ved hinanden, og deres åbenlyse fornøjethed ved at hente grene og halm til at pudse deres rede af denne eftermiddag i en af de sønderjydske storkereder var helt i toppen.
Måske vi kunne lære lidt af dem?
