FødevareDanmark kræver kulegravning af nye kvælstofkrav

Arkivfoto - Der blev høstet og plantet ålegræs foran roklubberne søndag - Danmark Planter Ålegræs. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Efter nye udmeldinger fra to danske professorer og kritik fra internationale eksperter kræver FødevareDanmark en juridisk og videnskabelig kulegravning af grundlaget for de nye kvælstofkrav.

Særligt et videnskabeligt kursskifte i 2020 er i søgelyset.

"Der er efterhånden rejst så mange spørgsmål om det videnskabelige grundlag for kvælstofreguleringen, at vi er nødt til at få det undersøgt til bunds", siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
“Der er efterhånden rejst så mange spørgsmål om det videnskabelige grundlag for kvælstofreguleringen, at vi er
nødt til at få det undersøgt til bunds”, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

De seneste uger har professorerne Per Gundersen fra Københavns Universitet og Brian Kronvang fra Aarhus Universitet åbnet for, at naturens kvælstofbidrag kan være større end hidtil antaget. Per Gundersen har peget på, at urørt skov på tidligere landbrugsjord kan udvaske mere kvælstof end almindeligt drevet skov, mens Brian Kronvang ikke vil afvise, at naturens bidrag kan være undervurderet.

Udtalelserne kommer efter flere ugers kritik fra FødevareDanmark, som har sat spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for beregningerne.

Nu går organisationen skridtet videre og kræver, at regeringen iværksætter en uafhængig juridisk og videnskabelig kulegravning af grundlaget for de nye kvælstofkrav, der efter planen træder i kraft den 1. januar 2027.

– Der er efterhånden rejst så mange spørgsmål om det videnskabelige grundlag for kvælstofreguleringen, at vi er nødt til at få det undersøgt til bunds. De nye kvælstofkrav kan få enorme konsekvenser for arbejdspladser i hele fødevarekæden. Derfor skal vi kunne stole på, at både videnskaben og juraen er i orden, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

Forskerne ændrede grundlaget i 2020


FødevareDanmark retter særligt sin opmærksomhed mod en beslutning fra januar 2020, hvor forskere fra Aarhus Universitet gik væk fra at bruge forholdene omkring år 1900 som udgangspunkt for beregningerne af, hvor meget kvælstof der kommer fra naturen selv – et historisk udgangspunkt, som også er blevet brugt i andre europæiske lande.

I et notat fra januar 2020 vurderede forsker Karen Timmermann, at kvælstofbelastningen omkring år 1900 ikke ”med rimelighed” kunne betragtes som næsten upåvirket af mennesker. I stedet anbefalede hun at bruge beregninger, som blandt andet byggede på undersøgelser af 19 næringsfattige vandløbsoplande.

Det er netop de undersøgelser, som FødevareDanmark de seneste uger har rettet alvorlig faglig kritik mod, fordi de efter organisationens opfattelse undervurderer, hvor meget kvælstof der naturligt kommer fra Danmarks frugtbare landbrugsjorder. Det kan betyde, at landbruget bliver pålagt større reduktioner end nødvendigt.

Samtidig retter direktør Leif Wilson Laustsen kritik mod grundlaget for forskernes beslutning om at se bort fra år 1900.

– Det er ikke nok, at forskerne selv vurderer, at det er rimeligt at se bort fra år 1900. EU-reglerne kræver, at man bygger på undersøgelser og beregninger, før man alene bruger ekspertvurderinger. Derfor skal forskerne kunne dokumentere, hvorfor de ændrede kurs, og hvad beslutningen bygger på, siger Leif Wilson Laustsen.

Kritik fra internationalt ekspertpanel


Spørgsmålene til grundlaget for forskernes kursskifte i 2020 er ikke nye. Allerede i 2023 pegede et internationalt ekspertpanel på et problem med de historiske kvælstofberegninger.

Eksperterne fremhævede, at ålegræsset i de indre danske farvande trivedes godt omkring år 1900, selv om beregninger tydede på, at kvælstofudledningen fra land faktisk var relativt høj. Det havde forskerne svært ved at forklare.

Ekspertpanelet pegede på mulige forklaringer, men fastslog, at der fortsat var et videnskabeligt problem med fortolkningen af beregningerne. I rapporten skrev eksperterne:

“Nevertheless, a scientific problem remains with the interpretation of reconstructed nitrogen loading in 1900.”

Selv om der blev gennemført nye undersøgelser i 2024, efterlyser FødevareDanmark dokumentation for, om problemet er blevet afklaret, og om beslutningen fra 2020 var i overensstemmelse med EU-reglerne.

– Ålegræsset trivedes godt omkring år 1900, selv om der ifølge beregningerne blev udvasket relativt meget kvælstof til kystvandene. Hvordan hænger det sammen? Måske er forklaringen ganske enkelt, at naturen selv udleder mere kvælstof, end forskerne regner med. Det ved vi ikke, men det er netop derfor, vi skal have undersøgt, om forskerne havde et ordentligt grundlag for at se bort fra år 1900, siger Leif Wilson Laustsen.

Regeringen må få juraen undersøgt


FødevareDanmark kræver derfor, at regeringen hurtigst muligt iværksætter en uafhængig juridisk og videnskabelig kulegravning af grundlaget for de nye kvælstofkrav.

Den juridiske undersøgelse skal afklare, om Danmark har overholdt EU’s vandrammedirektiv, herunder om betingelserne for at bruge ekspertvurderinger var opfyldt, da forskerne ændrede det historiske udgangspunkt i 2020.

Den videnskabelige undersøgelse skal afdække, om beregningerne af naturens eget kvælstofbidrag bygger på et solidt grundlag. Den skal også afklare, om undersøgelserne fra 2024 faktisk besvarede det videnskabelige problem, som det internationale ekspertpanel pegede på i 2023.

– Hvis regeringen mener, at grundlaget for de nye kvælstofkrav holder, må den også være parat til at lade uafhængige eksperter undersøge det. Vi kan ikke acceptere, at der bliver rejst så alvorlige spørgsmål om både juraen og videnskaben, uden at nogen tager ansvar for at få dem afklaret. Det er ikke for meget at forlange, siger Leif Wilson Laustsen.