Kim Fupz Aakeson, har skrevet Skyggen foran mig, der udkommer den 10. april 2025, er egentlig mest kendt for sine børnebøger.
Lidt om bogen:
En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”
Om forfatteren
Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Siden Kim Fupz Aakeson debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med Hvem vover at vække guderne, har han udgivet over 100 bøger til børn og voksne – herunder Vitello-serien, Pragtfuldt, pragtfuldt og Berørte Katrine. I 2018 udkom også voksenromanen Bådens navn, der var indstillet til DR Romanprisen 2019. I 2021 fulgte voksenromanen Fangeleg om tre fængselsbetjente, hvis frihed udfordres på forskellig uventet vis. Bogen dannede senere oplæg til dramaserien Huset på DR. I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen sammen ungdomsromanen Au pair, og i 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen MAC, som er en del af serien Shakespeare genfortalt. I 2024 udgav han novellesamlingen Drengestreger, der er skrevet til unge og i 2025 har han udgivet Et ræselsfuldt eventyr samt bidraget til novellesamlingen Et barn i en verden. Han er også aktuel i 2025 med voksenromanen Skyggen foran mig, som handler om en mand, der bliver løsladt efter at have afsonet straffen for mordet på sin kone. Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser – bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.
Fås bl.a hos Jefsen Bog & Idè fra 10. april 2025.
