Natarbejde spærrer Egernsundbroen i to nætter

Egernsundbroen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Der skal udføres arbejde på klapperne på Egernsundbroen i to nætter fra den 20. til den 22. oktober 2026. Arbejdet foregår om natten mellem kl. 22.00 og 05.00 og medfører spærring af broen.

Natten mellem tirsdag den 20. og onsdag den 21. oktober vil Egernsundbroen være spærret for kørende trafik fra kl. 22.00 til 05.00.

Fodgængere og cyklister vil fortsat kunne passere via en interimsbro. Passagen på interimsbroen er én meter bred.

Natten mellem onsdag den 21. og torsdag den 22. oktober vil Egernsundbroen være helt spærret for både kørende trafik, cyklister og fodgængere fra kl. 22.00 til 05.00.

I forbindelse med totalspærringen vil der denne nat være mulighed for transport med taxa over sundet.

Sønderborg Kommune opfordrer trafikanter til at være opmærksomme på spærringerne og planlægge deres tur efter forholdene.

Der kan findes flere detaljer om arbejdet her: Broer | Sønderborg Kommune