Forfatteren Karsten Skov præsenterer sin nye bog i Tønder

TØNDER: Nu på lørdag den 26/9 fra kl. 12-13 får Jefsen Bog & Ide på gågaden besøg af forfatteren Karsten Skov, der signere sin nye bog Under samme måne.

– Endelig – den 25.september udkommer min nye roman UNDER SAMME MÅNE. Den har fyldt mit hoved de sidste tre år. Det begyndte med et møde med en skøn tysk kvinde, Erika, der i 1945, som atten-årig, kom til Danmark. Hun var flygtet fra Königsberg og de fremrykkende russiske tropper af frygt for de russiske soldaters gengældelse med plyndringer, drab og voldtægter.
Erika og hendes mor bliver indkvarteret hos en hjemmetysk familie i Sønderborg med nazistiske sympatier. Hen over befrielsessommeren oplever Erika hvordan det er at være ung, da hun møder jævnaldrende unge fra det tyske mindretal, og ikke mindst Carl. Carl kæmper sine egne kampe, da han absolut ikke har nogen intention om at melde sig til tysk krigstjeneste i Waffen SS trods kammeraters pres og det øvrige mindretal forventninger.

– Det har været en fornøjelse at skrive denne roman, og jeg glæder mig meget til at dele UNDER SAMME MÅNE med jer, lyder det fra forfatteren.

Be the first to comment on "Forfatteren Karsten Skov præsenterer sin nye bog i Tønder"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*