– Wir schaffen das… Angela Merkels erindringer fås hos Jefsen Bog & Idè i Tønder

Historisk set er det lidt af den omvendte verden.

Die Deutsche Demokratische Republik (DDR) og Vesttyskland kunne ikke være mere forskellige.

Muren kom i 1961 og skilte tyskere fra tyskere.

I 1989 væltede DDR`s befolkning selv muren, og nogle år senere styrede en kvinde ved navn Angela Merkel fra DDR hele det genforenede Tyskland.

I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem kriser og prægede politik og samfundsforhold, i Tyskland og internationalt. Men Merkels historie begyndte længe før.

I sine erindringer ser hun tilbage på sit liv og fortæller om sin barndom og ungdom, om det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte.

Hun lukker os ind i møder med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Bogen giver således et enestående indblik i nyere europæisk historie og magtens indre – og er et resolut forsvarsskrift for frihed.

Frihed er oversat til dansk af Nanna Lund og Morten Visby.

“Frihed er for mig, at jeg aldrig holder op med at lære, aldrig står i stampe, men at jeg kan blive ved, selv efter at have forladt politik”
– Angela Merkel

Kilde: gutkind