Børnehaven Flintehuset i Guderup udvider nu med en vuggestue og kan dermed byde de yngste børn og deres familier velkommen i trygge og velkendte rammer. Den nye vuggestue kommer som et svar på behovet for flere dagtilbudspladser i lokalområdet.
Vuggestuen åbner officielt onsdag den 1. april 2026 (og det er ikke en aprilsnar). Vuggestuen bliver en integreret del af børnehaven Flintehuset, og efter en mindre ombygning åbner vuggestuen i de lokaler, som tidligere blev brugt som gæstefunktion af dagplejen.
Børnehaven Flintehuset er fra den 1. april 2026 normeret til 42 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn. Der er løbende opstart af børn i vuggestuen, og det forventes, at alle pladser er besat i efteråret.
I forbindelse med opstart af vuggestue var daginstitutionen – i samarbejde med forældrene – i proces med at finde et nyt navn. Og det blev Flintehuset.
Åbningstider
Mandag – torsdag: 06.25-16.35
Fredag: 06.25-15.45
Deltidspladser:
Mandag: 7.00 -13.00
Tirsdag – fredag: 7.00-12.30
Barselsplads:
Mandag til fredag kl. 8.00 – 14.00
