– Det var bare så fedt at prøve, lød det fra to piger fra Tønder, for nylig fik mulighed for at prøve kræfter med ishockey-sporten i Vojens.
Vojens Ishockey Klub afholdt åbent hus for børn mellem 3 og 12 år.
Her kunne de få lov at prøve at stå på ishockey-skøjter og klub-dragt samt hjelm og stav.
Ishockey i Sønderjylland = Vojens
Vojens Ishockey Klub blev grundlagt 5. januar 1963, og spillede på Fuglesøen i Vojens indtil 1973, hvor Vojens Skøjtehal blev den nye hjemmebane. Klubben er en amatørklub, moderklub til SønderjyskE Ishockey, og er funderet og drevet af frivillige ildsjæle og sponsorer. Klubben har medlemmer i alderen fra 3 år og op efter, fra hele Syd- og Sønderjylland – ja sågar Tyskland.
Foreningens formål er ved træning og konkurrence på amatørniveau at fremme ishockeyspillet i Sønderjylland igennem deltagelse i danske og internationale turneringer og herigennem sikre rekruttering af moderklubbens spillere til Sønderjyske Elitesport A/S, således at Sønderjyske Elitesport A/S kan deltage i landets bedste ishockeyrække.
– Vojens Ishockey Klub er baseret på et stærkt fællesskab, hvilket er den blå tråd i alt hvad vi laver. Vores slogan er “Stærkt fællesskab siden 1963” – og vi håber du vil være med, lyder det fra klubben.
Hockeyskolen – For børn
Hockeyskolen er stedet, hvor børn mellem 3 og 12 år tager deres første skridt ind i ishockeyens verden.
– Uanset om dit barn har stået på skøjter før eller ej, står vi klar til at hjælpe både børn og forældre godt i gang.
– Vi inviterer jer forældre med helt tæt på, så I kan dele oplevelsen af jeres barns første skøjtetag og være en del af den gode stemning omkring en sport, der giver fantastiske øjeblikke for hele familien.
Kontakt: Louise M. Christensen – 30422670.
Ved første fremmøde til Hockeyskolen, udlåner vi et komplet sæt ishockeyudstyr inklusiv skøjter.
Forældre bedes medbringe egen hjelm (cykelhjelm, skihjelm el.) hvis i ønsker at deltage på isen. Hjelm er et krav.
Se mere om Vojens Ishockey Klub for nybegyndere – KLIK HER
Hockeyskolen er for børn der gerne vil igang med at spille ishockey. Det er gratis at deltage på hockeyskolen. Hockeyskolen er det hold hvor vi introducerer børnene til ishockey.
– Vi møder børnene hvor de er.

Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen

Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen.

Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen

Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen

Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen
