Lige nu er det PFAS hele landet tænker på. Stoffet, der er indeholdt i brandslukningsskum og er sivet ud i vandløb og søer.
Selv i økologiske æg kan der påvises PFAS, der er kræftfremkaldende.
I firserne drejede det sig om asbest.
I mellemtiden har mange glemt de farlige fiber, der bl.a er indeholdt i eternitplader – tagplader fra 70erne og 80`erne inden forbuddet mod asbest blev udstedt.
I dag produceres bølgeplader i fibercement – cement – kalk – sand og cellulose og en del af den er forstærket med plast.
I mange kommuner er det et problem og en udfordring for borgerne at slippe af med asbestpladerne. Måske er det en af årsagerne til de mange ulovlige dumpninger af asbestplader i skovbunde og andre steder.
Hvad gør man med de gamle asbestplader?
I Vejen Kommune har man valgt at gøre det billigt og nemt for kommunens borgere at slippe af med asbestpladerne.
I Vejen Kommune kan man få afhentet sit asbest- og eternitaffald på sin adresse.
1. Anmeld dit asbest- og eternitaffald
Først skal du anmelde dit projekt til Vejen Kommune. Det gøres inde i et program, der hedder Bygningsaffald.
Første gang du anmelder skal du oprette dig som bruger med dit MitID.
Det er lovpligtigt og sørger bl.a. for at der er sporbarhed i alt affaldet.
Anmeld dit asbestaffald her: www.bygningsaffald.dk
Her kan du finde en vejledning, så du kan anmelde dit asbest- og eternitaffald.
2. Bestil dine bigbags
Du kan bestille bigbags (sække) via linket nedenfor.
Når du har bestilt og betalt dine bigbags, får du et værdibevis, som du skal tage med til en af kommunens genbrugspladser, hvor du får udleveret dine bigbags. Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem.
Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.
Bemærk, at du ikke vil få udleveret dit værdibevis til dine bigbags før du har anmeldt dit asbest- og eternitaffald (trin 1)
Bestil bigbags
Bigbag til asbest – type 1Bigbag til asbest – type 2
3. Bestil afhentning af dine fyldte bigbags
Når du har fyldt dine bigbags, skal du gå ind samme sted igen og bestille afhentning af dem. Så sørger vi for afhentning og aflevering til deponi.
Bestil afhentning af asbest-og eternitaffaldet
Prisen
Pris for borgere: kr. 125 pr. bigbag
Pris for erhverv: kr. 1.555 pr. bigbag
Vær opmærksom på
at du skal anmelde dit asbestaffald før du får udleveret dit værdibevis
at du skal medbringe værdibeviset for at få udleveret bigbags på genbrugspladsen
at stille dine bigbags ud til kørefast vej af hensyn til kranbilen
at én bigbag må indeholde op til 1 tons asbest – eller eternitaffald, hvilket svarer til cirka 50 tagplader
at bigbags ikke må overfyldes, men skal kunne lukkes forsvarligt
at bigbaggens 4 løfteøjne skal være frie, så kranføreren kan sætte en krog i hvert løfteøje i forbindelse med afhentning
at bigbags ikke vil blive afhentet ved overfyldning
at der kan gå op til 14 dage fra du bestiller afhentning af bigbags til det sker
Du kan læse mere om den nye ordning her i folderen
Aflevering af asbest på genbrugspladserne
Du kan stadig aflevere asbestaffald på genbrugspladserne. Vær dog opmærksom på, at her er kravene skærpet, idet der kun kan afleveres 50 kg. asbestaffald pr. dag (hvilket svarer til 2-3 tagplader).
Alt asbestaffald skal være dobbeltemballeret i klar plast. Dette gælder også hele tagplader.
Asbestfolder: https://vejen.dk/media/fnifuzr2/folder-asbest-forsoegsordning.pdf
Kilde: Bl.a Vejen Kommune
