Ulvens tilbagevenden til Tyskland og Europa er en succes for artsbeskyttelsespolitikken. Dens stigende spredning fører dog også til konflikter med husdyrbrug og dele af bestanden. Den tyske Forbundsdag har nu besluttet at inkludere ulven i jagtloven.
Efter at den første vilde ulv blev født i Muskau Heide i Sachsen i år 2000, lever ulve nu igen i hele Tyskland. De fleste ulveterritorier ligger i Niedersachsen, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Mecklenburg-Vorpommern. Ifølge aktuelle overvågningsdata for 2024/2025 lever der cirka 219 flokke, 43 ulvepar og 14 individuelle ulve i Tyskland.
Men dette medfører også problemer – især for husdyravlere. Desuden er potentialet for konflikt med dele af befolkningen steget.
Den tyske Forbundsdag godkender optagelse i den føderale jagtlov
Efter kabinetsbeslutningen i december 2025 godkendte Forbundsdagen også optagelsen af ulven i den føderale jagtlov og relaterede ændringer til den føderale naturbeskyttelseslov. Denne beslutning sigter mod en bæredygtig balance mellem ulvens tilbagevenden, husdyrbeskyttelse og offentlig sikkerhed. Den implementerer et vigtigt mål i koalitionsaftalen.
“Vi holder vores ord og sørger for, at husdyravlere endelig kan sove fredeligt om natten,” understregede den føderale landbrugsminister Alois Rainer i forbindelse med kabinetsbeslutningen. “Inkluderingen af ulven i den føderale jagtlov giver klare, praktiske regler og retssikkerhed. Dette gør det muligt at gribe ind, hvor hegn eller husdyrhunde ikke længere er tilstrækkelige – især i alpine områder.”
Forbundsmiljøminister Carsten Schneider understregede: “Det vigtige er: Ulven får lov til at blive. Det handler ikke om at jage ulven væk igen, men om at finde levedygtige måder at leve fredeligt med den på.” Målet er sameksistens mellem husdyrbrug og ulve. Husdyrbrug bidrager væsentligt til biodiversiteten: Hjorde holder heder og andre levesteder ryddede og bevarer dermed kulturlandskaber.
Vigtige nye regler
Er ulven i en gunstig bevaringstilstand: Den ansvarlige myndighed vil være i stand til at etablere en tværdistrikts forvaltningsplan, der sikrer foreneligheden mellem jagt og opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus. Dette vil give lande med høje ulvebestande mulighed for at kontrollere disse bestande gennem jagt. Inden for denne ramme er der planlagt en jagtsæson fra 1. juli til 31. oktober.
I tilfælde af en ikke-gunstig bevaingstilstand: Jagt er kun tilladt for at forhindre skade på landbrug, skovbrug, fiskeri, vandforvaltning eller andre økonomiske aktiviteter – eller af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed.
En gunstig bevaringsstatus betyder, at ulve lever nu og vil fortsætte med at leve, hvor de naturligt kan trives; levesteder og fødeforsyning er tilstrækkelige til at sikre deres langsigtede overlevelse. Desuden er ulvebestanden stor nok til at forhindre dem i at uddø igen, for eksempel på grund af sygdom, trafikulykker eller krybskytteri.
Desuden kan de ansvarlige statslige myndigheder udpege græsningsområder til jagt, selv under ugunstige bevaringsforhold, hvis disse ikke kan beskyttes på grund af terrænforholdene – såsom især alpine græsgange og diger.
Det nye er forbundsregeringens forpligtelse til efter fem år at aflægge rapport til den tyske Forbundsdag om, i hvilket omfang reglerne har vist sig effektive, og om de stadig er nødvendige, eller om de skal tilpasses.
Handel med ulvetrofæer vil fortsat være forbudt i fremtiden: Reglerne i EU’s artsbeskyttelsesforordning gælder fortsat for ulven, og derfor er fremvisning og handel med døde ulve forbudt.
Forebyggende husdyrbeskyttelse vil fortsat blive støttet.
Selv efter at ulven er blevet optaget i den føderale jagtlov, er det fortsat det overordnede mål at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Jagt på ulve repræsenterer derfor en bestandsforvaltningsmulighed og supplerer den eksisterende række af forebyggende husdyrbeskyttelsesforanstaltninger – såsom hegn og husdyrhunde.
Disse foranstaltninger finansieres gennem den fælles opgave for landbrugsstruktur og kystbeskyttelse (GAK). Reglerne er i øjeblikket under gennemgang med det formål at opnå forenklinger og forbedringer i finansieringen af husdyrbeskyttelse.